Grækenland underminerer EUs flygtningeaftale med Tyrkiet

Tyrkiet er ikke et sikkert land at deportere flygtninge til, fastslår to appelinstanser i det græske asylsystem

En afghansk flygtning/migrant springer i land på den græske ø Lesbos. Det var tilbage i oktober 2015, men selv om tilstrømningen er aftaget kraftigt efter EUs aftale med Tyrkiet, kommer der næsten dagligt nye over Ægæerhavet fra Tyrkiet.  REUTERS/Yannis Behrakis/File Photo Fold sammen
Læs mere
Foto: YANNIS BEHRAKIS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To græske appel-komiteer sparker nu hårdt til hele fundamentet på den halvanden år gamle flygtningeaftale mellem EU og Tyrkiet.

Ifølge de to appelinstanser er Tyrkiet nemlig ikke et sikkert land, som Grækenland med resten af EU i ryggen kan sende afviste asylansøgere tilbage til. Det skriver den græske avis Kathimirini.

Det er ellers ikke mere end en måneds tid siden, at en anden administrativ instans i det græske asylsystem, Statsrådet (Council of State) nåede frem til den helt modsatte konklusion: Nemlig at flygtninge, der sendes retur til Tyrkiet i overensstemmelse med EUs aftale med landets regering ikke risikerer tortur, umenneskelig behandling eller forfølgelse.

Amnesty er uenig

Den beslutning tilbage i september strider en del med de rapporter, som Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer har fremlagt om situationen i Tyrkiet. Og FNs Flygtningehøjkommissariat har da også klaget over, at den ikke har kunnet få adgang til de syriske flygtninge, der er sendt tilbage til Tyrkiet siden aftalen med EU tilbage i marts 2016.

Ifølge avisen Kathimirini var det efter afgørelsen i Statsrådet i september forudset, at den kunne bane vejen for deportationen af mindst 700 syrere, der er i Grækenland og har appelleret deres afslag på asyl.

Resten af EU går fri

De adminstrative/juridiske sværdslag i Grækenland får umiddelbart ingen konsekvenser for de andre EU-lande, da de titusindvis af flygtninge, der er nået til Grækenland fra Tyrkiet ikke kan komme videre på grund af nærmest hermetisk lukkede grænser.

Til gengæld får det negative konsekvenser for de flygtninge/migranter, der er strandede i Grækenland – ikke mindst på Lasbos og de andre øer tættest på den tyrkiske kyst.

Her er lejrene i forvejen overfyldte og forholdene kummerlige efter en europæisk målestok.

Nu, hvor der på ny sås tvivl om deportationen til Tyrkiet, vil ophobningen på øerne bare blive endnu større. For selv om der er sket et voldsomt fald i antallet af bådflygtninge på Ægæerhavet mellem Tyrkiet og Grækenland siden aftalen med EU, ankommer der næsten dagligt et mindre antal til nogle af de græske øer. Ifølge EU-Kommissionens seneste opgørelse er det i gennemsnit 75 personer om dagen siden midten af juni.

Men i sidste måned oplevede øerne en stigning med omkring 4000 nyankomne, påpeger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Aalborg Universitet ved Global Refugee Studies.

Til sammenligning er 1896 »irregulære migranter« - som EU-Kommissionen skriver i sin seneste opgørelse - blevet sendt tilbage til Tyrkiet, siden EU og Tyrkiet indgik aftalen i marts 2016.

»Matematikken i EUs aftale med Tyrkiet hænger simpelthen ikke sammen,« siger

Martin Lemberg-Pedersen.