Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, opfordrer lørdag flere lande til at øge indsatsen for at håndtere flygtningesituationen i Europa.
- Grækenland skal ikke stå selv med den her udfordring, lyder det fra Ban Ki-moon.
Udmeldingen kommer i Athen efter et møde med den græske premierminister Alexis Tsipras. Generalsekretæren er i disse dage på besøg i Grækenland.
Under besøget skal Ban Ki-moon også besøge den græske ø Lesbos, der sidste år var en del af ruten mod Europa for næsten en million.
FN-chefen understregede, at Grækenland har udvist "bemærkelsesværdig solidaritet og medfølelse" i sin håndtering af de hundredtusindvis af flygtninge, der er kommer til landet.
Også set i lyset af Grækenlands egne problemer med landets økonomi.
- Nu må vi arbejde sammen for at beskytte folk og håndtere årsagen til, at så mange flygter. Jeg vil fortsat opfordre til den størst mulige fordeling af ansvaret i Europa og i hele resten af verden, lyder det fra Ban Ki-moon.
/ritzau/Reuters