Fransk politi offentliggør billeder af terrormistænkte brødre

Foto: FRENCH POLICE. Fransk politi har udsendt disse billeder af Cherif Kouachi og Said Kouachi, som mistænkes for at stå bag angrebet på Charlie Hebdo.
Læs mere
Fold sammen

Fransk politi har offentliggjort billeder af de to brødre, der mistænkes for at stå bag terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo onsdag, skriver den franske avis Le Monde.

Ifølge AFP har fransk politi allerede anholdt en 18-årig mand, der også mistænkes for at have deltaget i angrebet. Det er dog endnu ikke bekræftet af myndighederne.

Angrebet kostede 12 personer livet, mens 11 blev såret. Fire er stadig i kritisk tilstand.

BNB