Terrormistænkte brødres venner og familie er anholdt

De franske myndigheder har i løbet af natten foretaget adskillige anholdelser efter onsdagens angreb mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo, hvor i alt 12 personer mistede livet.

FRANCE-SHOOTING/
Foto: CHRISTIAN HARTMANN. Politiefterforskere med en uidentificeret tilbageholdt mand i Reims natten til torsdag.
Læs mere
Fold sammen

De franske myndigheder har i løbet af natten foretaget adskillige anholdelser efter onsdagens angreb mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo, hvor i alt 12 personer mistede livet.

Det siger den franske premierminister Manuel Valls her til morgen i et interview med RTL, skriver flere internationale medier.

Der blev i alt foretaget syv anholdelser i løbet af natten. Allesammen er familie eller venner til de formodede gerningsmænd, siger den franske indenrigsminister til BBC. Mens gerningsmændene dog stadig er på fri fod, lyder det fra flere kilder.

Det er status efter en nat, hvor en menneskejagten mod gerningsmændene er intesiveret. De franske myndigheder har offentliggjort billeder og navne på to brødre, som formodes at stå bag angrebet. Der er tale om Said Kouachi og Chérif Kouachi på henholdsvis 32 og 30 år. De to brødre er franske statsborgere.

Ifølge franske medier har den tredje mistænkte, en 18-årige mand overgivet sig. Her er tale om en hjemløs  mand, som er mistænkt for at have ageret chauffør under angrebet. Oplysningerne er dog endnu ikke bekrfætet.

Den ene af de to eftersøgte gerningsmænd, 32-årig Cherfi Kouachi, er et velkendt ansigt hos fransk politi. I 2008 blev han dømt til at afsone tre års fængsel for hans indblanding i et netværk, der sendte jihadkrigere til Irak. Allerede dengang skabte sagen en frygt for, at disse krigere på et tidspunkt ville vende hjem og bruge deres færdigheder til at udøve terror.