Er Kina blevet mere autoritært?

Siden 1970erne er det kinesiske samfund i store træk blevet stadig mere åbent og frit – indtil nu. Med nye love og flere indgreb har Kommunistpartiet strammet grebet om civilsamfundet.

Hongkongs politistyrker ryddede en af de største pro-demokratiske demonstrationer, der havde stået på i flere måneder, ved indkøbscenteret Mongkok i november 2014. Foto: Bobby Yip Fold sammen
Læs mere

Vi befinder os på en fastfoodrestaurant i udkanten af Beijing. Personen over for mig sidder uroligt i sædet og kigger skiftevis hen mod døren og på stedets øvrige gæster. Han er advokat med speciale i borgerrettigheder. Et hverv der aldrig har være nemt at praktisere i Kina. Slet ikke nu. Forsvindinger, husarrest og trusler udført af kinesiske myndigheder har sat en skræk i livet på hele standen.

Skæringsdatoen var 9. juli sidste sommer. Dagen blev begyndelsen på en nøje koordineret indsats, hvor politistyrker landet over pågreb omkring 250 advokater og rettigheds­aktivister.

»Det var et enormt stort indgreb. Før i tiden kunne lokale myndigheder finde på at gøre noget lignende. Denne gang var det på nationalt niveau. Ministeriet for Offentlig Sikkerhed syntes, at alle disse advokater var blevet for aktive og en stadig større udfordrende kraft, der kunne påvirke deres autoritet,« siger advokaten, der ikke ønsker sit navn i avisen. Han blev selv hentet af otte betjente, men slap med 14 timers afhøring og ti dages husarrest. Andre var mindre heldige.

Flere er blevet idømt lange fængselsstraffe, mens enkelte stadig afventer en dom. Fællesnævneren for dem alle er deres tilknytning til den lille gruppe af kinesere, der tør forsvare dissidenter og systemkritikere. Både i form af juridisk bistand i landets retssale og på mere uformel vis.

Med kampagnen har Kinas Kommunistparti gjort det klart, hvad man risikerer, hvis man hjælper dem, der er kritiske over for styret. For at øge kontrollen med landets advokater yderligere vedtog Justitsministeriet sidste måned et nyt direktiv. Her fremgår det bl.a., at alle advokatbureauer skal bakke op om partiets ledelse og etablere partienheder i deres virksomhed.

Kombinationen af ny lovgivning og målrettede indgreb mod organisationer og enkeltpersoner går igen på en række områder. Den nuværende partichef, Xi Jinping, er endnu mere hårdhændet end sine forgængere i forsøget på at konsolidere sin egen og partiets magtmonopol, vurderer Jojje Olsson, forfatter til bogen »Det nye Kina: Den repressive stormagt«, der udkom tidligere i år.

»Som et resultat er civilesamfundet, den kulturelle sektor, medierne og internettet alle under større pres i dag, end det var tilfældet før 2013. Adskillige nye love er indført med uspecificerede paragraffer og formuleringer om »trusler mod den nationale sikkerhed« eller lignende, hvilket giver myndighederne mulighed for at bruge retssystemet som et redskab til at bekæmpe grupper eller enkeltpersoner, de måtte finde generende,« siger han.

Tiden efter Mao Zedong

Da Kina efter Mao Zedongs død valgte at åbne sig for omverdenen, betød det samtidig, at den enkelte kineser fik flere friheder. Kommunistpartiet slækkede på kontrollen med landets indbyggere. Den udvikling er i store træk fortsat de seneste snart fire årtier. Ind imellem med små eller store tilbagefald – mest mærkbart i forbindelse med massakren på den Himmelske Freds Plads i 1989. Ofte har der været tale om to skridt frem og et tilbage, men tendensen har over årene peget i retning af et større frirum for den enkelte. Men som James Fallows, kinaekspert og seniorkorrespondent, forleden skrev i The Atlantic, er det i dag svært at få øje på, hvor Kina bliver mere frit:

»På trods af op- og nedture var Kina i 2010 unægtelig rigere og friere end Kina i 2005, hvilket var rigere og friere end Kina i 2000 og så videre. Men det er ikke længere tilfældet.«

I stedet har Kina skruet op for overvågning og kontrol af deres egne borgere. De kinesiske udgifter til politi og efterretningstjenester samt andre myndigheder involveret i den nationale sikkerhed er i årevis vokset støt. Men det eksakte beløb bliver ikke længere offentliggjort. Det var ellers tilfældet, indtil Xi Jinping og den nuværende ledelse trådte til. I 2013 var sikkerhedsbudgettet på 674,79 mia. kr., hvilket var større end Kinas samlede militærbudget det år. I år nøjedes regeringen med at offentliggøre dele af budgettet.

De enorme summer bliver både brugt på overvågning i mere traditionel forstand – i Beijing er alle større gader nu udstyret med kamera­overvågning – og af virtuel karakter. Kinas over 700 millioner internetbrugere bliver afskærmet fra mere og mere online indhold. Software blokerer deres adgang til Facebook og Twitter, Googles søgemaskine og mailfunktioner, samt en række udenlandske medier – og det meste indhold relateret til et frit Tibet, uafhængigt Taiwan eller brud på menneskerettigheder i Kina.

Organisationen Freedom House udarbejder årligt en rapport, der analyserer graden af online-frihed på landebasis. For andet år i træk er Kina placeret sidst af alle nationer. Det skyldes bl.a. ny lovgivning, der indskrænker ytringsfriheden på det kinesiske internet yderligere.

Forholdet til Hongkong

At grænserne for den kinesiske kontrol med egne borgere har flyttet sig, er forholdet til Hongkong et andet eksempel på. Hongkong er regeret efter princippet om »et land, to systemer«, hvilket betyder, at byen er en del af Folkerepublikken, men samtidig har en høj grad af autonomi. Derfor var det dybt kontroversielt, da flere af byens indbyggere på mystisk vis forsvandt sidste år. De havde alle tilknytning til en boghandel med speciale i publicering af kinakritiske bøger og dukkede siden op på det kinesiske fastland. Gui Minhai, den eneste af de i alt fem forlæggere, der stadig er i kinesisk varetægt, forsvandt under et ophold i Thailand.

»Det er ret indlysende, hvad der er sket. Medmindre den kinesiske regering lægger informationer frem, der kan bevise noget andet, er det klart, at han blev kidnappet af politiske grunde,« fortæller Gui Minhais datter, Angela Gui. Hendes far blev som de andre boghandlere tvunget til at give en tilståelse der siden blev bragt på kinesisk TV. Mindst en af de fire boghandlere, som nu er tilbage i Hongkong, har beskrevet det som et show instrueret fra start til slut. Den type offentlige indrømmelser er ikke noget nyt fænomen i en kinesisk kontekst. Metoden blev især under Kulturrevolutionen anvendt til at miskreditere personer beskyldt for at være fjender af partiet.

Alvorlig FN-kritik

Det stigende antal af den slags tilståelser uden om retsvæsenet var en af grundene til, at 12 lande tidligere i år kom med en usædvanlig skarp kritik af Kina i FNs Menneskerettighedsråd i Genève.

»Vi er bekymrede over Kinas forværrede menneskerettighedssituation,« lød indledningen i en erklæring læst op af USAs ambassadør i rådet. Også de mange fængslinger af advokater blev ved den lejlighed fremhævet som dybt problematisk. Danmark var blandt landene, der stod som afsender på kritikken. Siden har Kinas udenrigsministerium gjort sin danske modpart opmærksom på Kinas utilfredshed med den danske deltagelse i erklæringen. Angiveligt var det årsagen til, at det danske Institut for Menneskerettigheders samarbejde med en partner i Kina blev suspenderet hen over sommeren. Samarbejdet er siden blevet genoptaget. Instituttet fik aldrig en forklaring på suspenderingen.

Advokaten, som Berlingske har sat stævne i Beijing, har valgt at holde en pause fra de politisk mest følsomme sager. Hensyn til familie og venner er den primære årsag.

»Det er en virkeligt stor udfordring i forhold til venner og familie. Hvis de ser, hvad man laver, bliver de bekymrede for en. Nogle vil vende en ryggen. I hjemmet giver det en følelse af usikkerhed, og du kan risikere pludselig at få en påtale, blive underlagt former for kontrol eller endda anholdt eller tævet,« forklarer han. Men han er ikke så pessimistisk endda. Antallet af advokater villige til at føre den type sager er steget de seneste år. Mange vælger at holde lav profil for tiden, men vil fortsætte deres arbejde, vurderer han. Det vil han også selv.

»Når man bliver mødt af den her slags situationer, føler man sig nogle gange svag og skrøbelig, men jeg tror stadig på mig selv,« siger han.