»Det er ikke en trussel. Det er en advarsel«

Moskva bakker op om udtalelser fra den russiske ambassadør i København. Russiske styrker kan »neutralisere« et missilforsvar på dansk territorium, advarer landets udenrigsministerium.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er klar til at sende atomrakketter af sted mod Danmark, hvis det bliver nødvendigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aleksey Nikolskyi
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Det var ikke bare løst krudt, da den russiske ambassadør Mikhail Vanin i sidste uge varslede, at Danmark vil blive et mål for russiske atommissiler, hvis landet tilslutter sig NATOs missilforsvar.

Den russiske ambassadørs chefer i udenrigsministeriet bakker op om den militante advarsel. Ministeriets talsmand understreger nu, at russiske styrker er i stand til at »neutralisere« et missilskjolds enkeltdele, også hvis de befinder sig på dansk territorium.

»Hvis dette system dukker op på dansk territorium, så må alle forstå, at vi har muligheder for at modvirke disse planer,« siger talsmanden, Aleksandr Lukasjevitj, til Berlingske.

»Vi ønsker ikke, og vi har ikke tænkt os at gøre unødvendigt brug af disse. Blot skal deltagerne i dette system, som helt sikkert kan ødelægge den strategiske balance, være opmærksomme på, at Rusland har alle muligheder for at neutralisere sådanne trusler,« siger den russiske topdiplomat.

Folketinget vedtog allerede i sensommeren sidste år at deltage aktivt i NATOs missilskjold. Det danske bidrag forventes at bestå af tre fregatter, der skal udstyres med avancerede radarsystemer.

Ruslands seneste advarsler faldt på et pressemøde i udenrigsministeriet i Moskva i går. I den 172 meter høje skyskraber, en af Moskvas såkaldte syv søstre, var citaterne fra ambassadøren og reaktionerne i København tydeligvis blevet nærlæst.

»Jeg ved, hvad De vil spørge om,« sagde Aleksandr Lukasjevitj på pressemødet, før Berlingske havde nået at stille det første spørgsmål.

Ruslands ambassadør Mikhail Vanin sagde i sidste uge, at »Danmark ville blive en del af truslen mod Rusland«, hvis Danmark tilslutter sig NATOs missilskjold. Sker det, vil »danske krigsskibe blive mål for russiske atommissiler«, sagde ambassadøren i et interview med Jyllands-Posten.

Undvigende russiske svar

Udtalelserne skabte overskrifter internationalt, men de blev i første omgang mødt med tavshed i de statslige russiske nyhedsbureauer. Det skabte usikkerhed om, hvorvidt regeringen i Moskva bakkede op om de markante trusler.

Først onsdag offentliggjorde det russiske udenrigsministerium en kommentar til den »stærke reaktion i København og Bruxelles« på ambassadørens ord.

I erklæringen understreger ministeriet, at skylden for den anspændte situation ligger hos USA og NATO. Missilskjoldet forskubber den strategiske balance i Europa, fordi det svækker Ruslands atomslagstyrke, lyder argumentet. NATO fastholder, at missilskjoldet ikke er rettet mod Rusland men mod stater som Iran og Nordkorea, og at Rusland selv har trukket sig fra et samarbejde om missilskjoldet.

Den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), opfordrede i sidste uge Rusland til at standse den »hadske retorik«.

Har Mikhail Vanin fuld opbakning fra det russiske udenrigsministerium til udtalelserne om atommissiler rettet mod Danmark?

»Hr. Vanin har udtalt sig til den danske presse, og det har fået stor udbredelse. Vi har kommenteret dette. Læs venligst disse kommentarer,« svarer Aleksandr Lukasjevitj undvigende.

I erklæringen forholder ministeriet sig ikke specifikt til ambassadørens udtalelser om Danmark.

»Det er ikke en trussel. Det er endnu en advarsel om, at for at bevare den strategiske balance, så har vi alle muligheder for at modarbejde dette system,« siger Lukasjevitj.

Ambassadørens udtalelser var langt skarpere og mere konkrete end de seneste ellers markante udmeldinger om atomvåben fra russiske topfolk. Den russiske præsident, Vladimir Putin, sagde for to uger siden, at han var rede til at sætte Ruslands atomvåben i kampberedskab under annekteringen af Krim for et år siden. Men det var uklart, præcist hvem den trussel var rettet mod.

Også i Rusland har de meget direkte trusler mod Danmark mødt undren. Den russiske avis Vedomosti betegner ambassadørens udtalelser som et diplomatisk nederlag.

»Det lykkedes ham ikke at overbevise landet med diplomatiske metoder, og hvad skal man så gøre?« skriver avisen i en leder.

»Reduktionen af den officielle position til trusler med atomkniplen er egentlig sørgelig,« skriver Vedomosti.