Rusland svinger med atomkniplen

Den russiske ambassadørs truende debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, der advarede Danmark mod at at blive en del af NATOs missilforsvar, vakte både undren og vrede fra højre til venstre i dansk politik.

Ruslands ambassadør i Danmmark, Mikhail Vanin, skabte lørdag røre med et indlæg i Jyllands-Posten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Budskabet var ikke til at tage fejl af, da den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, i går i et debatindlæg i Jyllands-Posten advarede Danmark mod at at blive en del af NATOs missilforsvar. »Sker det, bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler,« lød truslen, som vakte stor undren og vrede fra højre til venstre i dansk politik.

Det er ikke første gang Rusland truer resten af verden med sit atomarsenal, men truslerne er de senete måneder blevet flere og skarpere. For en uge siden løb en to timer lang dokumentarfilm om Putins annektering af Krim-halvøen over skærmen i Rusland. I filmen gjorde den russiske præsident klart, at han sidste år var rede til at sætte landets atommissiler i kampberedskab for at sikre kontrollen med den ukrainske halvø.

»Vi var klar til at gøre dette. Jeg talte jo med mine (vestlige, red.) kolleger og fortalte, at dette er vores historiske landområder. Der bor russere, og de er i fare. Vi kan ikke lade dem i stikken,« sagde Putin på den statslige kanal Rossija.

Putin gjorde også klart for Washington, at han var rede til at udkæmpe en væbnet konflikt om Krim-halvøen, sagde han i udsendelsen.

»Hvor er I? Tusind kilometer væk? Vi er her, det er vores land! Ønsker I at kæmpe mod os? Ved I det ikke? Vi ved det. Og vi er rede til det,« sagde Vladimir Putin.

De følgende dage bød på yderligere russisk sabelraslen. Mandag indledte Rusland en storstilet militærøvelse, der involverede 80.000 mand, mindst 3.360 militære køretøjer, 41 skibe, 15 ubåde og 110 fly.

Øvelsen var især rettet mod Arktis, hvor forholdet til Danmark og de øvrige kyststater ellers har været mindeligt.

»Nye udfordringer og trusler mod den militære sikkerhed kræver øget militær kapacitet,« sagde Putins forsvarsminister, Sergej Sjojgu.

Under militærøvelsen blev avancerede Iskander-missiler sendt til Kaliningrad ved Østersøen og avancerede bombefly blev fløj til Krim-halvøen. Både Iskander-missiler og de pågældende bombefly af typen TU-22M3 kan bære atomsprænghoveder.

Rusland peger på, at også NATO-landene havde afholdt militærøvelse i ugerne forinden, herunder i Norge og Estland.

Regeringen i Moskva flere gange udpeget på opbygningen af NATOs missilskjold som en årsag til russisk oprustning. NATO fastholder, at missilskjoldet ikke er rettet mod Rusland, men Moskva mener, at skjoldets kapacitet forskubber den strategiske balance i Europa.

»Alliancens udmeldinger gør os kun mere sikre på, at missilskjoldet er en anti-russisk kapacitet, der kun vil blive stærkere over tid,« sagde Sergej Kosjeljev afdelingschef fra det russiske forsvarsministerium til russiske RT.

Atomtrusler er ikke længere usædvanlige på russisk stats-TV. Tidligere på måneden kom advarslen fra Putins uformelle »informationsminister«, Dmitrij Kiseljov, øverste chef for Rossija Segodnja, Ruslands største statslige nyhedsmedie.

»Hvad forbereder Rusland,« spurgte Dmitrij Kiseljov seerne, mens TV-billederne klippede til et interkontinentalt missil, der blev affyret fra en underjordisk silo.

»I en tid med politisk romantik lovede Sovjetunionen ikke at anvende atomvåben offensivt,« fortsatte Kiseljov.

»Det gør Ruslands nuværende militære doktrin ikke. Ikke flere illusioner,« sagde Kiseljov.

Allerede sidste år mindede mediebossen om, at Rusland er det eneste land, der kan »forvandle USA til radioaktivt støv«.

Rusland har det seneste år gennemført en række militærøvelser, der også omfatter atomberedskabet til lands, til vands og i luften. I november testede landets væbnede styrker et interkontinentalt missil, der blev affyret fra det Nordvestlige Rusland.

Rusland har flere gange det seneste år sendt bombefly af typen TU-95 på vingerne blandt andet langs den norske kyst. Flyene blev bygget under Den Kolde Krig blandt andet til at bære atomvåben.

Berlingske kunne i denne uge fortælle, at danske F-16-fly er gået på vingerne 58 gange de seneste år for at afvise uidentificerede fly ved grænsen til danske luftrum.

De atomare trusler skal dog ikke tages alt for bogstaveligt, skriver den russiske analytiker Julia Latynina i avisen Novaja Gaseta. I øjeblikket tjener truslerne dels et indenrigspolitisk formål ved at fremhæve Putins position som leder af en af verdens to store atommagter. Dels har de til formål at gennemtvinge Ruslands vilje i Ukraine-konflikten, vurderer hun.

»Det er et grandiøst bluff-nummer, der skal bruges til ét: At indgyde Vesten frygt for at eskalere konflikten i Ukraine,« skriver Julia Latynina.