Derfor gik »helten fra 11. september« så langt over stregen - og påkaldte sig alles vrede

Alle har en mening om den amerikanske præsident. Men Obama hades i særklasse af højrefløjen, som griber enhver lejlighed til at sætte spørgsmålstegn ved, hvor patriotisk han egentlig er.

New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani /tv) satte sig i spidsen for de voldsomme personangreb fra højrefløjen, da han for nylig beskyldte præsident Obama (th) for ikke at være amerikansk nok. Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Præsident Barack Obama ligger med garanti ikke søvnløs om natten efter de voldsomme personangreb fra højrefløjen, som New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani satte sig i spidsen for, da han for nylig beskyldte Obama for ikke at være amerikansk nok.

Giuliani sagde ikke, at præsidenten var upatriotisk. Men han sagde, at han ikke »elskede Amerika« på samme måde, som amerikanerne i almindelighed gør.

Det var en verbal bredside skåret efter den absolutte laveste fællesnævner i amerikansk politik og var oven i købet sådan formuleret, at alle de mere rabiate debattører på højrefløjen kunne gentage mantraet om, at Obama i virkeligheden er uamerikansk, upatriotisk og ikke elsker USA.

Og er han i øvrigt født i USA og kristen? Eller er han bag facaden i virkeligheden muslim, har gået på koranskoler i Indonesien og venter på en anledning til at rette et angreb mod USA sammen med sine »islamiske venner?

Uhyrlige påstande

Rudy Giuliani havde med sine antydninger af præsidentens mangel på kærlighed til USA sparket en bold i retning af målet, og den havde lige præcis en vinkel, der betød, at andre kunne gøre sig håb om at heade bolden i nettet. Og mange stod klar til at stikke hovedet op for at være med.

En række personer på Fox News greb straks stafetten. Den amerikanske vækkelsesprædikant Franklin Graham benyttede lejligheden til endnu en gang at gentage sine påstande om, at Obama i virkeligheden er muslim og er præget af en barndom i koranskoler i Indonesien. Uden i øvrigt at studieværten greb ind for at korrigere de fejlagtige påstande, han kom med. Og endnu en gang flød det over med de konspirationsteorier, der vælter rundt i de snavsede afkroge af nettet hos de mennesker, der bruger al deres tid på at komme med de mest uhyrlige påstande om nationens mest magtfulde mænd.

Helten fra 11. september

Rudy Giulianis udtalelser var et uhørt angreb på en siddende præsident og oven i købet leveret af en mand, som i mange sammenhænge ikke behøvede at nedgøre en politisk modstander på en så beskidt måde.

Giuliani havde indtil for få dage siden sikret en del af sit eftermæle. Han var borgmesteren, der gav newyorkerne sjælen tilbage efter terrorangrebet 11. september 2001. Han fik samlet stumperne og genopbygget indbyggernes selvtillid, da han fra tidlig morgen til sen aften utrætteligt gik rundt i New Yorks gader efter angrebet, der sendte World Trade Center i grus. Han var helten fra 11. september.

Og selv om han siden er kommet med en række uheldige udtalelser om sorte, demokrater og præsidenten, har det ikke grundlæggende rykket ved hans eftermæle. Før nu.

Så hvorfor gik Giuliani over stregen på det her tidspunkt og påkaldte sig alles vrede.

Svaret er, at Barack Obama er i sin sidste fase af præsidentembedet. Det går måske ikke alt for godt på alle områder, men det går langt bedre, end hans modstandere bryder sig om. Præsidentens største problem er, at han ofte i sine taler lægger en kritisk vinkel på amerikanerne og det, der sker i USA.

Han opfattes ikke af alle som en person, der mener, at USA i et og alt er exceptionel i verden – som en præsident skal. Tværtimod taler han tit om alt det, der skal ændres i USA. Det får højrefløjen til at mene, at han er alt for kritisk over for det land, han står i spidsen for.

Men Barack Obama kan gå hen og få et eftermæle, der er betydeligt bedre end det, han lige nu bedømmes på, hvor hans popularitet stadig er meget lav og ligger på omkring 45 procent. For han har ændret en del af amerikanernes tankegang, når det drejer sig om en fælles social forpligtelse over for hinanden. Han bliver af nogle sammenlignet med nationens største præsidenter som Franklin Roosevelt, som stod bag New Deal-politikken.

The Atlantic skrev for nylig, at »Obama har alle muligheder for at ende som en god præsident. Endda en rigtigt god en af slagsen med den intelligens, humor og ro, han har i sig og med den attraktive familie, han har. Men chancen for, at han bliver en formidabel ekspræsident er endnu større«.

Giuliani gik for langt

Det sidste vil være det værste ikke alene for Giuliani, men også for de rigtigt mange, der virkeligt vil gøre alt, hvad de kan for at forhindre Obama i at blive en succes og få et eftermæle i toppen af listen over gode præsidenter.

Derfor falder de over ham, og selv et uhørt angreb som det, Giuliani kom med, og som selv store dele af partiet har taget afstand fra, vil ikke få kritikken af Obama til at forstumme.

For hadet mod præsidenten handler ifølge en del kommentatorer ikke blot om hans politik, men også om race. Og det siger man ikke højt i USA. Derfor indledte Giuliani også sin svada med ordene:

»Jeg ved, at det er noget forfærdeligt noget at sige. Men Obama elsker ikke Amerika«.

Som selv den republikanske kommentator Sarah Elizabeth Cupp sagde det:

»Han skulle være stoppet ved den første sætning og udeladt alt det, han sagde efterfølgende.«