»Big soda« er meget snart »bad soda«

I USA er big soda ved at blive bad soda. Industrien kæmper imod ved blandt andet at sponsorere forskere, som frifinder sodavand som kilde til fedme – men det nytter ikke noget. Forbrugerne kan ikke længere se fidusen.

Det lykkedes ikke New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, at komme igennem med et forbud mod store bægre med sodavand. Men befolkningen vil langsomt ændre adfærd og gå væk fra de voldsomme mængder sodavand, mener eksperter. Arkivfoto: Andrew Burton/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tobaksindustrien er nogle værre nogle. Det ved vi fra film som »The Insider« og »Thank You for Smoking« og fra dokumentarfilm som »We Love Cigarettes«.

Men hvad med sodavandsindustrien, hvad med Coca-Cola, Pepsi og alle de andre i big soda? Er de lige så slemme?

Det er den nye front i den amerikanske sundhedskrig. New York Times afslørede forleden, hvordan sodavandsindustrien har lært af big tobacco. Coca-Cola har således sponsoreret en såkaldt sundhedsorganisation, som vil kæmpe for det samme synspunkt, som Coca-Cola fastholder – at det ikke er sodavand eller kalorier, som gør folk fede, men mangel på motion.

Coca-Cola har givet 1,5 millioner dollar til etableringen af Global Energy Balance Network og indregistreret organisationen og dens website, ligesom Coca-Cola siden 2008 har givet 3,5 millioner dollar til gruppens viceformand, professor Steven Blair.

Og pengene er ikke spildt, for professor Blair er en ivrig fortaler for, at amerikanerne kan drikke alle de sodavand, de vil, bare de motionerer.

»Der er ingen beviser for, at der er en sammenhæng mellem fedme og sodavand,« siger han f.eks. i en video om etableringen af gruppen.

De fleste forskere er uenige med ham. 83,3 pct. af alle uafhængige undersøgelser peger ifølge tidsskriftet PLOS på en sammenhæng mellem fedme og sodavand.

Men meningen er heller ikke at overbevise sundhedsprofeterne og eksperterne, skriver New York Times. Meningen er at så forvirring i offentligheden og sprede påstanden om, at »eksperterne er uenige«.

Det var præcis, hvad big tobacco også gjorde i sin tid, siger Robert Proctor, professor i historisk videnskab på Stanford University. Han siger til magasinet Vice, at tobaksindustrien allerede i 1950erne kendte sammenhængen mellem rygning og lungekræft, men at den skjulte sandheden. I stedet »benægtede den kritisk forskning, etablerede sin egen forskning og oprettede frontgrupper, som gav indtrykket af en folkelig opposition mod afgifter. Big soda gør det samme nu, siger han.

Afgift svær at få indført

Berkeley og San Francisco i Californien fik strategien at føle, da beboerne i de to byer sidste år skulle stemme om en afgift på 20 øre per deciliter sukkerdrik.

To tredjedele af amerikanerne er overvægtige, og University of California har beregnet, at en sodavandsafgift kan forhindre 240.000 tilfælde af diabetes og 100.000 tilfælde af hjertelidelser om året, fortrinsvis blandt de fattigste, de lavest uddannede og minoriteterne, som er hårdest ramt. Det var argumentet for afgiften.

Men Big Soda gik ind med ti millioner dollar og hævdede, at sammenhængen mellem sodavand og fedme var udokumenteret. Kampagnen målrettede man de lavere socialgrupper.

Big soda vandt i San Francisco – akkurat som den har vundet lignende afstemninger 30 andre steder i USA, fordi de fattige og minoriteterne stemte imod afgiften. De tabte imidlertid i Berkeley, som har flere veluddannede vælgere, og her har USA nu fået sin første sodavandsafgift.

Kampagnen og sejren i San Francisco er typisk for sodavandsindustrien og viser, hvorfor det er så vigtigt for den at sponsorere sin egen forskning, siger professor Proctor til Vice. For den slags undersøgelser giver big soda et ben at stå på, og tilsyneladende har industrien ingen problemer med at finde villige modtagere, viser en artikel i PLOS.

I 2013 gennemgik tidsskriftet 17 undersøgelser af sammenhængen mellem sodavand og fedme. Seks af undersøgelserne var sponsoreret af big soda, og resultatet var slående: Over 80 pct. af de sponsorerede undersøgelser afviste en sammenhæng mellem sodavand og fedme, mens over 80 pct. af de uafhængige undersøgelser nåede til det stik modsatte resultat.

Sodavand bliver »af-normaliseret«

Men spørgsmålet er, om sodavandsindustrien kan blive ved med at slippe af sted med det? Eller spurgt på en anden måde: Hvor længe vil forskere kunne lægge ryg til at hævde, at det ikke betyder noget at drikke en Coke med ti teskefulde sukker, som det tager fire kilometers gang at forbrænde?

Big tobacco giver måske et svar. Tobaksindustrien og dens sponsor-forskere fastholdt længe, at sammenhængen mellem tobak og kræft var ubevist, men det blev sværere og sværere. Ikke blot fordi hovedparten af forskerne, myndighederne og WHO sagde det modsatte, men også fordi forbrugerne mistede tiltroen til dem. I 1950 røg 45 pct. af amerikanerne, i 1990erne var tallet halveret, og i 1997 erkendte den første tobakskoncern, at cigaretter var sundhedsskadelige. I 1998 vedgik big tobacco at betale 1,4 mia. kr. i erstatning.

Sodavandsindustrien er på samme vej til nederlag, siger kritikere som professor Proctor. WHO har påpeget fedmerisikoen fra sodavand, forskerne gør det, og forbrugerne tror ikke på big sodas forsikringer.

Siden 1998 er forbruget af sodavand i USA faldet fra 220 liter per næse til nu 144 liter, skriver Huffington Post. Det er et fald på omkring 30 pct, og det bliver kun værre for industrien, for over en tredjedel af de yngre forbrugere siger, at de af sundhedsgrunde undgår sodavand.

Ligheden mellem big soda og big tobacco er, hvad Robert Proctor kalder »af-normalisering«. Tidligere blev man budt cigaretter overalt, men det holdt op – det blev afnormaliseret. Det samme sker nu for big soda, siger han til Vice.

»Når jeg tidligere var til møder, var der sodavand på bordet, men ikke længere. Nu er det kun vand,« fortæller han og tilføjer, at sodavand socialt og kulturelt bliver betragtet som deklasseret.

Hvis han har ret, hvis »afnormalisering« er vendepunktet for et produkt, kan sponsorerede forskere kun forsinke en tendens, der er vendt. Så er big soda meget snart bad soda.

Selv amerikanerne begynder at indse, at sodavand feder.

Posted by Berlingske on 17. august 2015