Benhård og realistisk film om børn i fattige forstæder

De to 12-13-årige drenge i "The Selfish Giant"vil hellere tjene penge på at samle skrot, end de vil gå i skole. At filmen ender et af de sortest mulige steder, gør den ikke nødvendigvis til en af de allerbedste i genren, men man er tæt på at fælde en tåre til sidst.

Arbor har det svært i en trøstesløs forstad. PR-foto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi har set mange britiske film om børn i fattige forstæder, og nu får vi én til i den benhårde og realistiske ende af skalaen, for der er ingen arbejderromantik a la Erik Clausen eller eskapisme a la »Billy Elliot« i Clio Barnards »The Selfish Giant«.

Arbor er en lille opvakt og flabet fyr med tegn på ADHD, og som tilskuer kører man slalom mellem at have lyst til at afrette ham og give ham et stort kram. Hans bedste ven, Swifty, er knap så kvik. Til gengæld er han flink som dagen er lang og med på den værste.

De to 12-13-årige drenge vil hellere tjene penge på at samle skrot, end de vil gå i skole. Skrotpladsen regeres af en fyr, der er alvorligt ond i sulet, men som til gengæld har en travhest, som Swifty har flair for at håndtere.

At filmen ender et af de sortest mulige steder, gør den ikke nødvendigvis til en af de allerbedste i genren, men man er tæt på at fælde en tåre til sidst, og man er desillusioneret over den verden, man ser. Og en smule opløftet over det talent som virkeligheden vises frem med.

Hvad: »The Selfish Giant«.

Hvem: Instruktør: Clio Barnard. Medvirkende: Liam Neeson, Julianne Moore, Lupita Nyong’o.

Hvor: I udvalgte biografer over hele landet.