EUs klimamål presset i defensiven

EUs regeringsledere bliver ikke enige om klimamål frem mod 2030 på topmødet torsdag-fredag. Det er en streg i regningen for Danmarks klimaambitioner, erkender udenrigsminister Martin Lidegaard (R), som dog fortsat tror på enighed om bindende mål i år.

Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er nok en gang kommet grus i maskineriet for Danmarks ambitioner for skærpede klimamål i EU frem mod 2030. Håbet var, at EUs regeringsledere på topmødet torsdag-fredag i denne uge kunne blive enige om overordnede mål, men det er der nu intet, som tyder på vil lykkes.

I det foreløbige udkast til topmødeteksten lægges der således kun op til en køreplan frem mod en aftale, og målene om 40 procent reduktion i EU-landenes CO2-udledning i 2030 i forhold til udgangspunktet i 1990, samt at 27 procent af energien skal komme fra vedvarende energikilder, nævnes ikke.

Danmarks udenrigsminister og forhenværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) erkender, at EU-landene ikke vil blive enige om klimamålene på topmødet torsdag-fredag.

»Vi var en del lande, der bad om at få taget beslutninger på dette rådsmøde. Men jeg kunne høre, at der var en række lande, som ikke var dér. Jeg tror og håber, at kompromiset bliver, at der bliver lavet en plan og en deadline, som er denne kommissions levetid. Hvis det står til os, vil det være junimødet, så vi kan nå at lave et fælles indspil til FNs generalsekretær inden FN-mødet i september. Ellers må det aller-allersenest være til mødet i oktober. Det kan ikke vente til, at en ny kommission træder sammen,« siger Martin Lidegaard.

Danmark skal nu kæmpe for en køreplan, der skal sikre, at EU-landene bliver enige om målene senere i år.

Det er en sejr for »kultilhængerne« i EU, ikke mindst Polen, der er en stålsat modstander af skærpede klimamål.

»Statsministeren vil tage det op på topmødet, og hun vil kæmpe for sagen. Det næstbedste er at blive enige om en deadline. Det vil være helt tosset, hvis ikke vi bliver enige om, at den deadline skal ligge inden septembermødet i FN. Men jeg kan ikke garantere det, for resten af EU skal samles om det,« siger Martin Lidegaard.

Klimakommissær Connie Hedegaard understreger, at hun aldrig har forventet, at dette EU-topmøde ville levere en nøglefærdig klima- og energiplan.

»Ingen har forestillet sig, at alle elementer ville være færdige efter denne første drøftelse. Hvis man kan nå at få alle mål for vedvarende energi, energieffektivisering og byrdefordeling på plads inden årets udgang, vil det være godt. Vi er nogle, der har presset på for at få de 40 procent CO2-reduktion på plads nu. For når man har et overordnet ambitionsniveau på plads, bliver det lettere at få resten på plads. Nu må vi se, hvad Angela Merkel, Francois Hollande, Helle Thorning-Schmidt (S) og andre gode kræfter, der støtter klimamålene, kan udrette på topmødet,« siger Connie Hedegaard.

I brancheorganisationen Dansk Energi er man skuffet over udsigten til en vag sluttekst fra EU-topmødet.

»Vi kender ikke resultatet, før mødet er ovre, men det er helt klart en skuffelse, hvis procentsatserne ikke kommer med i konklusionen fra dette møde. Det trækker i retning af en køreplan i stedet, men det vil være langt bedre at blive enige, mens alle kræfter er samlet,« siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi med reference til, at der både er valg til Europa-Parlamentet i maj, og skal udpeges en ny Europa-Kommission senere på året.

Han mener, at EU i kølvandet af den aktuelle Ukraine-krise bør enes om klimapolitikken og på den måde mindske afhængigheden af at importere russisk gas.

»Det er en trist situation, men EU bør bruge Ukraine til at stå sammen om energi- uafhængighed fra Rusland ligesom i 2009 (hvor EU vedtog mål, efter at Rusland lukkede for gassen gennem Ukraine, red.). Energi- investeringer er så store, at der skal være et meget klart og langt pejlemærke frem mod 2030, og det må Polen ikke kunne stå i vejen for. Polen er dog meget fokuseret på energieffektivitet, så større vægt på det kan være en måde at få Polen med på,« siger Anders Stouge.