Brevkassen: Hvad gør jeg, hvis jeg vil give et tilskud til min søns boligkøb?

I denne uges brevkasse er en læser interesseret i, hvordan man kan give sit barn et tilskud til boligkøb, samt hvad man skal være opmærksom på, når tilskuddet overstiger de 65.700 kroner.

»Et lille let og hurtigt spørgsmål« har ikke altid et lille let og hurtigt svar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Bo Olsen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Tak for brevkassen, som jeg læser med glæde. Jeg har et lille let og hurtigt spørgsmål, som jeg håber, jeg må stille. Jeg kan jo give gaver uden skat på 65.700 kroner til min søn, men hvordan er det, hvis jeg giver mere end det beløb. Jeg vil gerne give tilskud til et hus (ca. 400.000 kroner). Bliver min søn så beskattet, og skal der angives noget på selvangivelsen?

Med venlig hilsen

D.S.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Ja, du kan årligt forære hvert af dine børn, børnebørn osv. en gave til en værdi af op til 65.700 kr., og svigerbørn må du forære 23.000 kr. (2019-takst). Hvis du i 2019 yder dine børn eller børnebørn gaver på et større beløb end bundfradraget, skal der senest 1. maj 2020 betales en gaveafgift på 15 pct. af det overskydende beløb. Du skal udfylde og indsende en gaveanmeldelse på en særlig blanket (blanket 07.016 på www.skat.dk). Gaveafgiften skal betales samtidig med indsendelsen af anmeldelsesblanketten (også hvis det sker før fristen 1. maj).

Gaveafgiften skal betales, og du skal i den forbindelse være opmærksom på, at der kan spares pæne beløb i gaveafgift ved at yde gaverne som nettogaver, således at giveren betaler gaveafgiften. Hvis du giver din søn 459.000 kroner, sådan at han skal betale gaveafgiften, så vil den være på 58.995 kr. efter modregning af bundfradrag. Din søn vil så have 400.005 kroner tilbage.

Hvis du i stedet forærer din søn 407.700 kroner og sådan, at du betaler gaveafgiften, så beregnes den af et mindre beløb. Den bliver på 51.300 kroner, og din søn har sparet netto 7.795 kroner (realværdi brutto cirka det dobbelte). Hvis du holder nettogaven på 400.005 kroner – så din søn får det samme beløb – er afgiften 50.145,75 kr. Du sparer derved i afgift 8.849,25 kroner (realværdien brutto er ca. dobbelt op).

Nogle vælger at yde et såkaldt anfordringslån uden renter. Hvis du låner din søn 400.000 kroner, kan gælden uden afgift nedskrives med 65.700 kroner, og restgælden vil så være 334.300 kroner. Til næste år kan du give en ny afgiftsfri gave og nedskrive gælden, og efter fem til seks år vil gælden være nul. Det skal gøres juridisk korrekt, herunder skal der være tale om et reelt gældsforhold. Hvis du lover at give gaver til nedbringelse hvert år, så er gælden i juridisk forstand ikke reel, og så holder det ikke. Hvis både du og din ægtefælle har midler, så kan I hver yde et lån, og I kan hver nedskrive gælden ved afgiftsfri gaver. Men træd varsomt – jeg ser mange mærkelige måder at komme uden om gaveafgiften på, og det er ikke klogt.

Skat ser også mærkelige forsøg på afgiftsbesparelser, og Skat interesserer sig temmelig meget for afgiftsfri gaver og afgift på gaver. Nogle undrer sig over, at Skat har ressourcer til det, men det har Skat, kan jeg fortælle fra det praktiske retsliv. Det er vigtigt at sørge for korrekt og rettidig betaling af gaveafgift, og som eksempel vil jeg nævne, at Vestre Landsret i august i år i en sag idømte en far fire måneders betinget fængsel og en tillægsbøde på en kvart million for at forsynde sig mod afgiftsreglerne (SKM2019.436.VLR).

Faderen forærede i 2009 sin datter og svigersøn 3.550.000 kroner. Der blev ikke indsendt gaveanmeldelser inden fristen herfor (1. maj 2010). Gaven blev først anmeldt og betalt i juli 2015, efter at det var kommet frem i en civil retssag, at der var tale om en gave og ikke et lån, og sådan at faderen skulle sørge for betaling af afgiften. Den ikke betalte gaveafgift udgjorde 520.620 kr.

Faderen forklarede i byretten, at han var klar over, at der skulle betales afgift med hensyn til gaverne til hans datter og svigersøn. Han troede, at hans datter ville sørge herfor, men byretten fandt det bevist, at han havde forsæt til svig med hensyn til gaveafgift, idet han som gavegiver også havde pligt til at sikre, at afgiftsbetaling skete sammenholdt med datterens og svigersønnens forklaring i civilretten om, at de var af den opfattelse, at faderen ville sørge for afgifterne. Ud over at skulle betale gaveafgiften og advokatudgifter idømtes manden fire måneders betinget fængsel samt en tillægsbøde på 250.000 kr. Dertil skal der betales rente. Jeg kan ikke dy mig for at citere hele bestemmelsen om denne rente. Herom kan i paragraf 7, stk. 2 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. læses:

»Renten fastsættes for kalenderåret. Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til én decimal.«

Den rente, der så beregnes efter førnævnte opkrævningslov skal – i medfør af en anden lov, nemlig boafgiftslovens paragraf 38, stk. 1 – tillægges 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den første i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt, eller fra forfaldsdagen, og indtil opgørelse eller anmeldelse er modtaget, eller afgifterne er betalt. Ja, Danmark er et gennemreguleret land.

Lad mig til sidst – også af hensyn til læserne generelt – lige nævne, at hvis der i forbindelse med en afgiftspligtig gave er udgifter til tinglysning i forbindelse med ejendomsoverdragelse (f.eks. sommerhus fra forældre til børn), kan der i den beregnede gaveafgift fratrækkes tinglysningsafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen, se boafgiftslovens paragraf 29, stk. 2. Ved overdragelse af ejendomme, der anvendes helt eller delvis i gavegivers eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som efter overdragelsen anvendes helt eller delvis i modtagerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, kan tinglysningsafgiften fratrækkes fuldt ud i gaveafgiften. Det gælder dog ikke, hvis gavegivers eller gavemodtagers virksomhed består i udlejning af fast ejendom. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.

Jeg har nørklet lidt videre end dit spørgsmål, fordi jeg gerne vil vise, at enkle spørgsmål måske ikke altid kan klares med enkle svar. Prisen for et gennemreguleret samfund er, at ingen under højesteretsdommere med sikkerhed kan svare på ethvert forelagt juridisk spørgsmål.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk