På to villaveje i Virum nord for København ligger 50 funkisrækkehuse fra 30erne mellem mere traditionelle lejlighedsbyggerier. Husene lyser op med deres hvidpudsede mure og flade tag. Boligerne hænger sammen i korte blokke à tre boliger med en lille forskydning for hver bolig.
Se flere billeder fra funkisvillalejligheden i galleriet til højre.
To af husene hænger ikke sammen, men er fritliggende. Ved første øjekast lægger man ikke mærke til det, da alle husene er bygget i samme stil, men når man står og betragter boligerne, er det faktisk et fint lille twist, da det bryder det ensartede billede.
Mange har sidenhen stillet spørgsmålet, hvorfor to af husene ikke hænger sammen med de andre. Men det er et af de spørgsmål, som må stå hen i det uvisse.
Fik du læst:
- Med kunst og egen sø
- Barndomshjemmet blev dobbelt så stort
- Sommerhus på 1. klasse
- Lyst og herskabeligt på Strandboulevarden
Øverst oppe i det ene af de to fritliggende huse har en familie på fire bosat sig. Hanne Lundsgaard og Cai Fog købte lejligheden i 2007 og gik efterfølgende i gang med en omfattende renovering, der tog fire måneder.
Alt gammelt inventar på nær fliserne og brusenichen på badeværelset blev hevet ud og nyt sat ind. Regningen blev derefter, til gengæld kan beboerne i dag glæde sig over, at resultatet af den omfattende renovering er blevet så vellykket.
Lejligheden i sig selv var egentlig i fin stand, men familien, der skiftede til en mindre bolig af økonomiske årsager, var tvunget til at ændre planløsningen, så børnene, Simon på seks og Caroline på tre år, kunne få hver sit værelse og forældrene et soveværelse.
»Vi kom fra et hus i Sorgenfri på 161 kvadratmeter med stor kælder og skulle nu bo på et næsten halvt så meget plads. Det var ikke helt nemt i starten. Vi skaffede os af med de store møbler, som var alt for pladskrævende og slet ikke passede ind her. Vi købte herefter en del nyt, og så blev det hele lidt lettere,« siger Hanne Lundsgaard, der heldigvis har en stor kælder med plads til opbevaring af diverse habengut.
»Kælderen har vi også indrettet og gjort fugtfri, så der kan være vintertøj og andre ting dernede. Samtidig har vi installeret vaskerum, så vi kan slippe for at optage plads oppe på badeværelset. Cai har også inddraget et af rummene til værksted, og det fungerer rigtig godt. Jeg tror ikke, vi kunne bo her, hvis vi ikke havde vores kælder,« siger Hanne Lundsgaard.
En af de væsentlige ændringer i lejligheden er stuen. Her blev sat en væg op, så halvdelen af arealet blev inddraget til forældresoveværelse. Stuen blev dermed meget lille, og derfor blev væggen ind til køkkenet væltet. På den måde fik familien et køkkenalrum, der hænger sammen med stuen.
»Alt vores interiør prøver vi at holde i lyse farver, så her virker åbent. Fladerne og materialerne i køkkenet er også lyse nuancer, der dermed er med til at åbne ud mod spisepladsen og ind mod stuen,« siger Hanne Lundsgaard, der sammen med sin mand har valgt præcis det samme køkken, som de havde i deres gamle hus.
Til villalejligheden hører der også en have, men den har familien indtil videre ikke benyttet sig så meget af, da de har en skøn altan med udgang fra køkkenalrummet. Heroppe samles de gerne for at grille og hygge og nyde udsigten til solnedgang over Virum.
»Vi elsker altanen og benytter den utrolig meget. Det er dejligt nemt, når der skal anrettes mad, for vi er jo lige ved siden af køkkenet. Man gider ikke slæbe det hele ned i haven, og her er det et plus at have et lille hjem. Så skal man ikke rende så langt. Til sommer skal vi dog helt sikkert en del i haven, for børnene kan godt lide at være dernede,« siger Cai Fog, der også lige har installeret nyt gyngestativ bagest i haven.
Familien har også skullet vænne sig til pludselig at have en underbo, som man skal tage hensyn til, når man er en familie med to børn. Parkeringsforholdene er heller ikke helt de samme som før, da her bor dobbelt så mange sammenlignet med en almindelig villavej.
Vejrabatten er altid fyldt med biler, og der er kamp om pladserne. Det er også tydeligt, at familien er tidligere husejere. Deres indkørsel er proppet til bristepunktet med diverse transportmidler. Udover bilen holder der en trailer, alverdens børnecykler, en Nihola-cykel med »tønde« til børnene samt en motorcykel. Sidstnævnte er dog sat til salg.
Man kan heller ikke helt på samme måde gemme sig bag ligusterhækken. Her bor man tæt og får et mere personligt forhold til sine naboer end i et villakvarter:
»Vi kommer hinanden ved på en måde, som vi ikke gjorde, da vi boede i hus. Vi mødes på kryds og tværs eller kommer helt automatisk i snak med nogle naboer nede på byggelegepladsen, der ligger for enden ad vejen. Så det sociale liv, synes jeg, er et stort plus,« siger Hanne Lundsgaard.
Og gemme sig kan Cai Fog i hvert fald ikke, da han er vokset op i etagebyggeriet, som ligger skråt bag hans nye hjem:
»Jeg glæder mig over at være flyttet tilbage til mit barndomskvarter, hvor jeg også støder på en del gamle venner, som er vendt tilbage til Virum, efter at de har stiftet familie. Det beviser jo også, at det er et godt sted at lade sine børn vokse op.«
Læs også:
- Med kunst og egen sø
- Barndomshjemmet blev dobbelt så stort
- Sommerhus på 1. klasse
- Lyst og herskabeligt på Strandboulevarden
