Annonce
Annonce

Stort potentiale i værdibaseret sundhed

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Af Katrina Feilberg, Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv

​Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her

Sundhedsvæsenet bør styres efter, hvad der giver værdi for patienterne. Om de bliver helbredt, og om deres livskvalitet bliver forøget. Det er efterhånden nogle år siden, at den amerikanske Harvard-professor Michael Porter angreb det eksisterende styringsparadigme i sundhedsvæsenet og lancerede begrebet om værdibaseret sundhed (valuebased healthcare). Kort så betyder det, at hospitalerne fremadrettet også skal måles på indikatorer, der giver værdi for patienterne. Og ikke kun på, om de har lavet en aktivitet – lige meget om det er gået godt eller dårligt.

Følger man Danske Regioners arbejde eller læser regionernes budgetaftaler for de seneste år, så er værdibaseret styring også på vej i det danske sundhedsvæsen med flere konkrete forsøg rundt om på de danske hospitaler. Faktisk er syv forsøg i gang i offentligt regi og et på vej i privat regi. Værdibaseret sundhed handler grundlæggende om at vende fokus, så afregning og styring sker efter effektmål og hvad der giver værdi for patienterne.

Nis Alstrup, Direktør Aleris-Hamlet

»Hvis knæpatientens oplevede kvalitet var kommet med i afregningen hele vejen rundt i patientforløbet, havde forløbet måske set anderledes ud – og såfremt at afregningen var sket efter forløb, og ikke efter aktivitet havde både forløbet og regningen måske set anderledes ud.«


Dette kræver man vender op og ned på de incitamenter, der i dag, som primært er aktivitetsstyring. I dag er der nemlig rigtig mange aktører rundt om patienten og et behandlingsforløb, og som alle har hver deres incitament til at gøre noget ved og for patienten.

Tag for eksempel en patient med smerter i knæet. Sundhed Danmark undersøgte sidste år, hvor mange kontakter en knæpatient egentlig har. Et typisk patientforløb blev indledt op til 10 år forinden selve knæoperationen. Og forløbet var bestemt ikke lineær. Patientens rejse starter typisk hos egen læge med gentagne besøg. Her udskrives smertestillende medicin ledsagende en opfordring til at se tiden an.

Patienten går i denne ventetid med smerter og mulig nedsat produktion på sin arbejdsplads med flere sygedage. Patienten har herefter igen hyppige besøg hos egen læge. Måske med et tilbud om fysioterapeut. Indtil han eller hun får en henvisning til udredning i sygehus-regi. Og patienten kan så få en tid til operation (knæalloplastik) og er herefter indlagt efter operationen mellem en til tre dage. Herefter kontrol efter cirka seks uger og igen et år efter operationen. Patienten skal have fjernet sting fra operationssåret ved egen læge, og så starter genoptræningen. Oftest i kommunalt regi med flere kontakter og af meget forskellig varighed.

”Alle patienter, som vi har talt med siger, at det lange forløb har påvirket deres hverdag. Mange kom sig, men de oplevede meget spildtid i deres forløb. For patienterne blev ordet livskvalitet sjældent nævnt. Men patienterne havde selv et stort fokus på det, når de forklarede deres patientforløb, og hvordan det påvirkede deres liv. Fælles for patienterne var, at de udtrykte en utilfredshed vedrørende deres lange forløb med smerter, som også påvirkede dem personligt og føltes uendeligt,” siger Jesper Danneris Luthman, branchedirektør i Sundhed Danmark.

Netop patienternes oplevede kvalitet i behandlingsforløbet vægtes i dag ikke i afregningen. Og det kan virke paradoksalt, eftersom det er patienten, der er den direkte forbruger af ydelsen fra sundhedsvæsenet.
Nis Alstrup adm. Direktør for Aleris-Hamlet mener, at det er tid til at gøre op med den ensidige fokus på aktivitet, og mener der er store potentiale i værdibaseret sundhed.

Nis Alstrup fortsætter:  ”Måske kunne man endda have forestillet sig en model, hvor én aktør havde haft ansvar for patienten både i udredning og behandling og genoptræning først var blevet afregnet når patienten var tilbage i job, tilbage i skolen eller til en aktiv pensionisttilværelse?”.


​Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her