SPONSERET INDHOLD

Der er signalværdi i din bøf – sådan vælger du rigtigt

Bøffer af høj kvalitet er eftertragtede i disse år. Kød med en høj grad af kvalitet og dyrevelfærd rummer en enorm signalværdi i 2016, og fremtiden går mod et faldende, men langt mere kvalitetsorienteret forbrug, mener fremtidsforsker. Et stort bøfevent på Oslobåden skal d. 6. oktober give flere svar på bøffen anno 2016.

Bøffer af høj kvalitet har stor værdi i dag, og at servere en god bøf kan være præstigefyldt. Et nyt event kårer i 2016 Årets bedste bøf. Fold sammen
Læs mere

Rødt kød og store bøffer går tilsyneladende aldrig af mode. Men bøffer er ikke bare bøffer. I 2016 skal bøffen ikke blot være drivende saftig, smagfuld og mør. Den skal også være fremstillet med kvalitet for øje og med etik og dyrevelfærden i orden. I dag defineres en god bøf i høj grad af, hvordan den er kommet til verden, og hvordan kødet er blevet behandlet efter slagtningen. Højkvalitetsbøffer rummer i dag en enorm signalværdi, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, som er indehaver af trendbureauet Future Navigator.

"Tidligere var det biler, man brugte til at vise, hvem man er. I dag er det vores tilgang til mad, som er med til at sætte rammen om, hvem vi er. Når man vælger at købe kød af høj kvalitet, viser man, at man under sig selv og omverdenen noget godt," siger Liselotte Lyngsø og uddyber;

"Tid er den dyrebareste vare for mange i dag, så hvis folk skal bruge tid på at lave mad, så skal det også være af en kvalitet, som er værd at bruge tid på. Er der tale om dårlig dyrevelfærd eller dårlig kvalitet, ødelægger det både signalværdien og madglæden," mener Liselotte Lyngsø.

Stor efterspørgsel på kvalitetsbøffer
Efterspørgslen på gode bøffer ses også tydeligt i det danske restaurantlandskab. Kvalitetsfokuserede steakhousekæder som MASH og Retour Steak vinder frem både i København og i provinsen, mens producenter af for eksempel frilands- og økologisk kød har vind i sejlene. I detailhandlen stiger salget af økologisk kød fra år til år, og ifølge Danmarks Statistik steg salget af økologisk kød mængdemæssigt med 22 procent fra 2014 til 2015.

En jury bestående af kokke og andre bøfeksperter holder workshop om bøffer og tendenser indenfor udskæringer, inden de skal kåre årets bøf 2016 d. 6 oktober. Fold sammen
Læs mere

 

"Vi spiser mindre kød, men bedre kød. Og det vi blive mere udtalt i fremtiden, hvor kød langt fra vil være alle forundt. I fremtiden bliver kød noget, man kunstigt kan vokse frem, og det bliver fremtidens discountmad og en holdningsløs kilde til protein, mens ordentlige bøffer bliver en udpræget luksusvare," mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Topkokke skal finde årets bøf ombord på Oslobåden
Men kan kvaliteten også smages, når det endelige produkt forlader stegepanden og lander på forbrugerens tallerkenen? Og hvilke udskæringer smager bedst og appellerer mest til moderne kødspisere i 2016?

Det skal der findes et svar på d. 6. oktober, hvor bøfeventet 'The Beef' graver et spadestik dybere ned i danskernes kødvaner. Eventet foregår på Oslobåden i København, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sidder med i en jury af danske og udenlandske topkokke, gastrobloggere, slagtermestre og branchefolk med fingeren på pulsen. Sammen skal de smage og vurdere bøffer og finde frem til de mest velsmagende og moderne udskæringer anno 2016.

Liselotte Lyngsøe til møde med resten af juryen for at snakke kød og opstille kriterier for at finde årets bøf til konkurrencen. Fold sammen
Læs mere

 

Ombord på Oslobåden mærker DFDS nemlig også efterspørgslen på kød af højeste kvalitet. Oslobådens steakrestaurant Explorers Steakhouse har siden åbningen i 2008 fokuseret på blandt andet tørmodnede amerikanske steaks og danske frilandsbøffer fra Kildegaarden ved Mariager Fjord, hvor dyrevelfærd har højeste prioritet. Kundetilstrømningen har været så stor, at restauranten for to år siden måtte udvide med 50 procent flere pladser for at imødekomme efterspørgslen, fortæller Kevin Thyge Helsinghof, som er Country Manager for DFDS og initiativtager til 'The Beef'.

"Vi glæder os virkelig meget til The Beef. Bøffen er for os meget mere end bare et stykke kød. Det er en drøm, en livsstil og en videnskab. Man kunne udgive bøger om bøffen, så mange nuancer og detaljer er der når man dykker ned i den. Og så er det stadig bare en skøn oplevelse at sætte tænderne i et stykke mørt, velhængt, veltilberedt kød. Hvis der er noget der fortjener sit helt eget awardshow, så er det bøffen," fortæller Kevin Thyge Helsinghof.

Eventets ambitioner understreges af jurymedlemmerne, som også tæller kokken Thomas Rode Andersen, som i 17 år ledede slaget i køkkenet på michelinrestauranten Kong Hans Kælder, mens der også vil være deltagelse af det norske kokkeikon Eyvind Hellstrøm, som tidligere stod i spidsen for den tostjernede michelinrestaurant Bagatelle i Oslo og i dag blandt andet fungerer som dommer ved verdens vigtigste kokkekonkurrence Bocuse d'Or.

Der er altså lagt op til en kødfyldt dag på Oslobåden med kvalitet på tallerkenen og kompetente folk på programmet.

THE BEEF 2016
Årets Bøf uddeles for første gang den 6. oktober 2016 til en bøf, der har gjort sig særligt bemærket i 2016. En bøf er nemlig ikke blot et stykke kød, men et måltid, en livsstil, en oplevelse og en videnskab, der i den grad er med til at fortælle en historie om, hvem vi er. THE BEEF har fokus på smag, oprindelse, dyrevelfærd, udskæring, tilberedelse og signalværdier. Juryen består af kokkene Thomas Rode, Eyvind Hellstrøm, Dan G. Christiansen, Anders Kirkeby, Brian Blixt Jacobsen samt slagteren på Kultorvet Jens Slagter, madblogger Jane Faerber, ernæringsekspert Ina Clausen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsøe. Eventet er produceret af DFDS og Steakrestauranten Explorers Steakhouse.

 

Explorers Steakhouse
Vidste du, at DFDS har et steakhouse ombord på Oslobåden? Explorers Steakhouse har siden 2008 haft fokus på bøffer af højeste kvalitet. På menuen finder du blandt andet tørmodnede ribeyes fra amerikansk kødkvæg og dansk oksemørbrad og striploin fra Kildegården, hvor kødkvæget græsser frit ved Mariager Fjord.

 

Læs også:

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.