SPONSERET INDHOLD

VIDEO: Bøfeliten i hed diskussion om årets bøf

Den 6. oktober skal en ekspertjury kåre årets bøf. Sådan så det ud, da juryen mødtes og diskuterede, hvilke udskæringer, der er kvalificerede til konkurrencen.

Forleden var der metervis af lækkert kød stillet frem i steakrestauranten Explorers Steakhouse. Dry-aged ribeye, mørbrad, tomahawk, nyretap og mange mange flere. De mange udskæringer skulle bedømmes af en særlig udvalgt jury. Juryen fandt blandt andet ud af, at årets bøf skal have masser af fedt, og at den også gerne må være lidt anderledes end det, de fleste kender fra supermarkedet.

Juryen udvalgte efter lange diskussioner de udskæringer, som går videre til konkurrencen om at blive årets bøf 2016.

Den 6. oktober afsløres vinderen af årets bøf ved en stor event i Explorers Steakhouse på Oslobåden. Her skal juryens nomineringer dyste om at være den bøf, der er mest toneangivende, populær og smagfuld i 2016.

THE BEEF 2016
Årets Bøf uddeles for første gang den 6. oktober 2016 til en bøf, der har gjort sig særligt bemærket i 2016. En bøf er nemlig ikke blot et stykke kød, men et måltid, en livsstil, en oplevelse og en videnskab, der i den grad er med til at fortælle en historie om, hvem vi er. THE BEEF har fokus på smag, oprindelse, dyrevelfærd, udskæring, tilberedelse og signalværdier. Juryen består af kokkene Thomas Rode, Eyvind Hellstrøm, Dan G. Christiansen, Anders Kirkeby, Brian Blixt Jacobsen samt slagteren på Kultorvet Jens Slagter, madblogger Jane Faerber, ernæringsekspert Ina Clausen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsøe. Eventet er produceret af DFDS og Steakrestauranten Explorers Steakhouse.

 

Læs også:

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.