Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Man skal holde på hat og briller for at følge med i aktiemarkedet i øjeblikket.
Efter en turbulent start på ugen, hvor en britisk pølsefinger sendte det danske eliteindeks ned med over otte procent, har danske aktier igen formået at lave et stærkt comeback. Torsdag stiger C25-indekset 1,5 procent og har dermed indhentet det store tab fra tidligere på ugen. Også i resten af Europa er aktiemarkedet hyllet ind i grønne tal med blandt andet det tyske DAX-indeks oppe med 1,9 procent.
Den gode stemning kommer, efter at den amerikanske centralbank onsdag aften satte renten op med 50 basispunkter – den største rentestigning i USA siden 2000. Det var fuldstændig som forventet, så den udmelding gav i sig selv ikke anledning til de store markedsbevægelser. Det gjorde det efterfølgende pressemøde til gengæld, hvor centralbankchef Jerome Powell fremstod blødere, end investorerne havde ventet. Efter de seneste hårde udmeldinger fra en række centralbankmedlemmer, var investorerne nemlig begyndt at frygte, at Federal Reserve på et af de kommende møder kunne finde på at sætte renten op med hele 0,75 procentpoint.
Den bekymring fik Powell dog manet i jorden og udelukkede, at centralbanken vil sætte renten så meget op.
»Markederne drog et lettelsens suk, efter at Powell sagde, at Fed ikke kommer til at hæve renten med 75 basispunkter. Derudover vurderer centralbanken, at det kun er nødvendigt med to renteforhøjelser på 50 basispunkter denne sommer, hvilket et noget mindre end det, markedet havde priset ind inden onsdagens rentemøde,« skriver strateger fra UniCredit Bank i en kommentar.
På trods af afklaringen fra Federal Reserve er der ikke umiddelbart lagt op til, at aktiemarkedet skal tordne i vejret. Futures for de store amerikanske indeks peger torsdag på en negativ åbning på Wall Street. Nasdaq forventes at åbne med et fald på en procent.
Ifølge flere strateger er bekymringen stadig, at den globale vækst kommer til at aftage i 2022 på grund af stigende råvarepriser som følge af krigen i Ukraine og en ny runde forsyningsproblemer i kølvandet på strenge coronanedlukninger i Kina.
»JP Morgan topchef Jamie Dimon udtalte i går, at han ser tre scenearier hver med 33 procent: Ingen recession, mild recession, hård recession. Det er noget af det som investorerne afvejer. 2022 bliver næppe hverken et fremragende eller gennemsnitligt aktieår, og de kommende måneder kan blive udfordrende,« siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.
»Efter sommer ved vi lidt mere om, hvor langt Fed 'er kommet' og indflydelse på økonomi og forventningerne. For nu er luften dog ligesom lidt renset,« siger han.
FLSmidth på toppen
På toppen af det danske indeks torsdag ligger FLSmidth med en stigning på 6,8 procent. Aktieopturen kommer, fordi regnskabet for første kvartal var bedre end ventet. Per Hansen påpeger, at meget tyder på, at det værste er overstået for FLSmidth efter en lang og negativ udvikling.
»Inden for de kommende måneder vil FLS formentlig få de sidste tilladelser til at overtage ThyssenKrupp. Det kan blive den transformerende overtagelse, som FLS-investorerne har ventet på,« siger han.