De har været skindøde i årevis, men nu er de endelig et alternativ til negative renter

I flere år har obligationer været sat i skammekrogen på grund af de negative renter. Men efter de seneste markante rentestigninger er de første professionelle investorer begyndt at varme op til igen at investere i obligationer. Man skal dog være opmærksom på én vigtig faktor: Hvorvidt man tror, renten er toppet eller fortsat vil stige.

Det er chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, og den amerikanske Federal Reserve-chef Jerome Powell, der for alvor har sparket renterne opad. Det skyldes udbruddet af inflation. Arkivfoto: Eitan Abramovich/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En død aktieklasse.

Sådan har obligationer været opfattet de seneste år, hvor negative renter har sendt den ellers populære investeringsform i skammekrogen. Fra danske pensionskæmper til udenlandske investeringslegender som Warren Buffett har eksperter frarådet at smide penge efter obligationer og i stedet gå efter aktier eller alternative investeringer som ejendomme.

Men nu begynder den dårlige stemning at vende. Siden nytår er renterne nemlig spurtet højere over hele verden, og det har fået en række strateger og forvaltere til at genbesøge obligationsmarkedet.

En af dem er Poul Kobberup, investeringsdirektør hos Danica Pension. Han vurderer, at værdipapirerne nu er på vej til at genopstå fra de døde, fordi de seneste rentestigninger igen har gjort obligationer til en attraktiv investering.

»De seneste tre år har vi ligget med negative statsrenter, og indtil for nylig var det helt utænkeligt at tænke i positive renter. Men i løbet af første kvartal har vi ikke bare fået en positiv rente, men en tiårig dansk statsrente, der giver et afkast på 1,2 procent,« siger han.

Så sent som i maj 2021 var der globalt obligationer for knap 17.000 milliarder dollar med negativ rente. Nu er det nede på knap 3.000 milliarder, på trods af at Den Europæiske Centralbank (ECB) endnu ikke har rørt ved den pengepolitiske rente.

»Så hvis du stadig har dine penge stående kontant til minusrenter, har du nu et alternativ, hvor du kan sætte pengene i noget likvidt, der med lidt længere løbetid samtidigt kan give et fornuftigt, positivt afkast. Det giver nogle nye muligheder,« forklarer Poul Kobberup.

Som eksempler på attraktive obligationer lige nu, nævner han tiårige danske statsobligationer, hvor renten er 1,2 procent, samt danske realkreditobligationer, der netop er kravlet over 3,5 procent. Derudover fremhæver han tiårige amerikanske statsobligationer, som den seneste uge har danset omkring en rente på tre procent.

Frygten for kurstab

De seneste rentestigninger er kommet hurtigt og voldsomt. I starten af marts lå den danske og amerikanske statsrente på henholdsvis 0,2 og 1,8 procent, mens et fastforrentet 30-årigt realkreditlån havde en rente på 2,5 procent. For bare et år siden var danske renter i minus, og danskerne kunne købe bolig til en fast rente på én procent.

Trods de højere renter har strateger været tilbageholdende med at kaste sig over obligationerne som investeringsobjekt. Det skyldes et helt centralt begreb indenfor obligationsinvestering: kurstab. Renter og kurser bevæger sig i hver sin retning, så stigende renter er lig med et fald i kursen og vice versa. Det betyder, at selvom du investerer i en obligation med en kuponrente på tre procent, risikerer du et større tab på kursen, hvis renten fortsætter med at stige.

Derfor kan man ikke som tommelfingerregel sige, at høje renter gør obligationer til en god investering. Det afhænger lige så meget af, hvilken retning renten har. Er man dygtig eller heldig og køber obligationer, lige inden renten begynder at falde, får man både en kursgevinst og den høje rente i afkast i hele obligationens løbetid.

Og netop hvornår renten topper, er et spørgsmål, som i den grad deler vandene i øjeblikket. Indtil for nylig var der ellers bred enighed om, at renten kun kunne gå én vej – opad – fordi den galopperende inflation og de hurtigt stigende råvarepriser presser centralbankerne til at stramme deres pengepolitik.

Den amerikanske centralbank har allerede sat renten op én gang og har på det kraftigste signaleret, at der kommer historisk store renteforhøjelser de kommende måneder.

I Europa er vi lidt bagefter, men også her er centralbanken ved at vågne. Vicepræsident Luis De Guindos har netop åbnet for, at den første rentestigning kommer allerede i juli, men de fleste økonomer tror nu mest på, at det bliver i september. Uanset timingen så lyder forventningen, at Den Europæiske Centralbank inden årets udgang vil have hævet renten nok til at vinke endegyldigt farvel til de negative renter. Den svenske Riksbank satte overraskende renten op i denne uge, hvilket understreger, at centralbankerne er nervøse for inflationen.

»Frygten for kurstab har været rigtig lige indtil nu, men kigger vi fremad, er vi bare ved at have nået et niveau, hvor markedet har tilpasset sig forventningerne om strammere pengepolitik. Og før fik du ikke engang et positivt afkast, nu får du trods alt noget,« siger Poul Kobberup.

»Gennem hele covid og de øvrige kriser, vi har haft, har vi regnet med, at centralbankerne var på forkant og tilpasset pengepolitikken, så vi ville få det, vi kalder en soft landing. Men nu er debatten skiftet til, at ‘nu kan det kun blive værre, nu kan det kun blive en hard landing, nu kan vi kun få en voldsom inflationsstigning og stigende renter. Men jeg tror lige, at man skal stoppe op og se, hvor meget der egentlig er sket,« tilføjer han.

Mani eller panik: Inflationsfrygten er overdrevet

I udlandet er de første afvigende røster også begyndt at røre på sig. Det gælder blandt andre den amerikanske storbank Bank of America, der i sidste uge vakte opsigt i finansverdenen med sin seneste investering. Banken har nemlig købt tiårige amerikanske statsobligationer med en rente omkring 2,8 procent og forventer, at renten vil falde til 2,25 procent. Får Bank of America ret, vil den altså kunne score en klækkelig kursgevinst samtidig med et fast afkast på næsten tre procent.

Bank of America er et af de første store finanshuse, der kaster sig ud i at investere i obligationer. Banken forudser, at den amerikanske statsrente vil falde inden nytår, fordi panikken over den høje inflation er for overdrevet.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix.

Den kontrære investering forklares med, at bekymringen over stigende inflation på det seneste er nået til et »niveau af mani eller panik«.

»Selvom inflationen ligger på 8,5 procent, så mener vi, at markedet nok overvurderer inflationsrisikoen,« skriver bankens strateger i en rapport.

»Vores prognoser peger på, at inflationen topper i dette kvartal og derefter falder støt ind i 2023. Vi mener, at det vil reducere panikken omkring inflationen og få renterne til at falde.«

Recessionen kommer

Bank of America repræsenterer ikke konsensus i markedet. Men udmeldingen markerer alligevel et bemærkelsesværdigt skifte i analytikernes holdning til obligationer, påpeger James Athey, investeringsdirektør hos Aberdeen Asset Management i London. Han er selv overrasket over, hvor hurtigt renterne er steget og mener også, at vi snart har set rentetoppen.

»Det er interessant, at fra starten af 2021 og til nu var Wall Street overraskende enige i deres pessimistiske syn på obligationer. Men nu begynder vi at se de første strateger anbefale at købe obligationer,« siger han.

James Athey vurderer ligeledes selv, at obligationsmarkedet for første gang i lang tid er ved at være attraktivt efter de seneste hidsige rentestigninger.

»Når vi kommer til slutningen af året, vil renten være lavere, end den er nu. På det tidspunkt så tror vi, at presset på økonomien vil være langt tydeligere. I øjeblikket er der mange spekulationer om, hvorvidt de højere renter vil forårsage en recession, og hvor meget væksten vil aftage,« siger han, og tilføjer:

»Indtil videre tror jeg, at investorerne er tilbageholdende med at omfavne den virkelighed. Men jeg vurderer, at inden årets udgang er det uundgåeligt. Efter al sandsynlighed går vi ind i en recession.«

Rationalet bag James Atheys renteprognose er, at centralbankerne kommer til at hæve renterne alt for aggressivt for at tøjle den høje inflation. Det vil, ifølge ham, føre til lavere økonomisk vækst, der i slutningen af 2022 vil være negativ og udløse en recession. Under recessioner vil centralbanker ofte sænke renten for at stimulere økonomien. Det fører som regel også til rentefald på statsobligationer, fordi investorer typisk flygter til sikre havne i sådanne situationer, som for eksempel obligationer.

Amerikanske renter på fem procent

Det er dog langt fra alle, der køber ind i recessionsfortællingen eller hopper med på ideen om at købe obligationer nu. Det gælder blandt andre den danske investeringsdirektør Jeppe Christiansen, der har grundlagt Maj Invest.

»Vi ser ikke en recession komme. Der er jo altid en risiko, men umiddelbart synes vi ikke, at det ligger i kortene inden for de næste to år,« siger han.

»Der er simpelthen for meget efterspørgsel i økonomien, særligt i USA. I Europa kan vi godt risikere en recession, hvis vi får lukket ned for energiforsyningerne. Men når vi taler global økonomi, er det først og fremmest USA, vi holder øje med, for det er verdens motor.«

Jeppe Christiansen, grundlægger af Maj Invest, tror ikke, at der kommer en recession inden for de næste to år og forudser, at renterne vil fortsætte med at stige. Derfor tror han ikke, at det er det rigtige tidspunkt at købe op af obligationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jon Norddahl/pr.

Han forventer derfor, at den amerikanske centralbank vil sætte renten op til fire-fem procent frem mod 2025, hvilket også vil sende statsrenterne yderligere i vejret. I øjeblikket ligger Federal Reserves rente på 0,25-0,50 procent, men markedet forventer, at centralbanken sætter den op med 50 basispunkter på mødet 4. maj.

I Europa forudser Jeppe Christiansen, at det kun er et spørgsmål om tid, før ECB også begynder at sætte renten op og kommer over nul igen. Det er forudsat, at Rusland eller EU ikke lukker for den russiske gas og olie.

»Jeg tror ikke, at rentestigningen er slut endnu. Men når du investerer, så bør du gøre det ud fra en porteføljetankegang, hvor du har både aktier og obligationer, og der hører tiårige obligationer stadig med i porteføljen – bare ikke i noget stort omfang. Det er ikke der, man går hen lige nu,« forklarer han.