Vestas tager ærkerivalens trone tilbage

For første gang i seks kvartaler tager Vestas pladsen som vindenergiens konge fra Siemens. Men det er måske på lånt tid, for en ny bølge af de lukrative ordrer venter med Siemens som favorit.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

Der er knap 90 kilometer imellem Siemens i Brande og Vestas i Aarhus. I regnskaberne har der dog været væsentligt længere mellem vinddanmarks absolutte fyrtårne de senere år. Kvartal efter kvartal har Siemens’ ordreindgang slået sin konkurent med alt fra 150 mio. euro til 2,5 milliarder euro, når kasseapperatet har klirret højest i Brande.

I går aflagde Siemens så regnskab for de sidste tre måneder af 2014, der viste ordrenedgang for vinddivisionen, og dermed står Vestas til at genindtage vindtronen i Danmark, lyder det fra tre Vestas-analytikere.

»Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at Vestas har taget markedsandele over de seneste 12-18 måneder. Den vækst, Vestas har haft, har man ikke kunnet se afspejlet hos hverken GE eller Siemens. Og det bliver særligt udtalt i fjerde kvartal i år, når man sammenligner med Siemens,« siger Vestas-analytiker hos Nykredit, Klaus Kehl.

Jyske Bank, Nykredit og Sydbank har alle en forventning om, at Vestas’ ordreindgang for fjerde kvartal vil ligge på omkring to millarder euro, hvilket er 700 mio. euro mere end hos Siemens.

Med analytikernes estimater står Vestas til at afslutte en lang periode som andenviolin i den danske vindmølleindustri. De seneste seks kvartaler har Siemens slået sin konkurrent, og i de ti forudgående fjerdedele har Vestas kun formået at slå sin konkurrent i ét kvartal.

Når Vestas nu rejser sig, skal forklaringen især findes på det amerikanske marked.

»Hvor Siemens gennem en lang periode har vundet markedsandele, har de mistet lidt terræn på det seneste, hvor Vestas er gået den modsatte vej,« siger Janne Vincent Kjær, aktieanalytiker i Jyske Bank.

»Vi ser, at Vestas tager markedsandele på det amerikanske marked, hvilket har været bekræftet af de meget, meget store rammeaftaler, de har fået, på det seneste,« siger hun.

Alene i fjerde kvartal 2014 kunne Vestas annoncere mølleordrer på sammenlagt 610 megawatt i USA. Derudover lukkede man også rammeaftaler, der kan give Aarhus-selskabet 1.600 megawatt-ordrer på sigt.

Amerikanerne kan dog ikke tage hele æren for Vestas nyfundne styrke. Svenskerne har også betydet meget. Bestyrelsesformand Bert Nordberg og administrerende direktør Anders Runevad har udført en vellykket turnaround af vindmøllekæmpen, så den enorme gæld, der tidligere tyngede Vestas, er erstattet af et bugnende indestående.

»Vestas har opbygget en betydelig finansiel styrke. Jeg vurderer, at de har cirka 1,4 mia. euro i kassen. Hvis man som kunde tidligere havde en reservation over for Vestas’ balance, må man bare sige, at det er svært at opretholde den reservation nu,« lyder det fra Klaus Kehl i Nykredit.

Det er også ganske få, der kan have reservationer over for Siemens’ succes med sine møller. Vestas har formået at holde konkurrenten stangen, når man måler ordreindgang i megawatt, men Siemens har fået flere euro ind gennem sin dominans på det voksende og lukrative marked for havvindmøller. Med DONG Energy som storkunde har Siemens i nogle kvartaler haft en fire gange så stor ordreindgang som Vestas. En ordre på havvindmøller, som altså stort set kun er gået til Siemens på det seneste, er typisk stor, men de kommer også mindre hyppigt. Derfor er der også større udsving i Siemens’ ordreindgang end hos Vestas.

Nedgangen i mandagens Siemens-regnskab skal ses i det lys. For havvindmarkedet er inde i en sæsonbølgedal. Der ligger dog en række store projekter og venter mellem 2017 og 2019, og da de ikke bliver bygget på én dag, vil Siemens formentlig få en god portion havvindmølleordrer i 2015 og 2016.

»Siemens har været usansynligt gode til at sikre sig havvindmølleordrer, og her skal der bestilles en del i 2015-2016,« siger senioranalytiker hos Sydbank, Jacob Pedersen, hvis analyse deles af Janne Vincent Kjær i Jyske Bank.

»Vi vil se en kraftig stigning i offshore-installationer i 2017, og noget af det bliver til ordrer i 2015. Så jeg ser en relativt stærk off-shore-pipeline, hvor Siemens stadig vil være førende,« siger hun.

Sikkert er det i hvert fald, at Vestas ikke bliver førende. Al offshore-aktivitet i foretagendet er flyttet over i partnerskabet MHI Vestas, som man har i samarbejde med Mitsubishi. Så i fremtiden skal man vænne sig til at tale om Vestas, Siemens og MHI Vestas, når snakken falder på de største i møllebranchen.

»Fra nu af er der ingen havvindmøller i Vestas. Jeg ser MHI Vestas som en fuldgod konkurrent, men hvis Siemens formår at holde fast i sin meget store position på havet, kan de blive verdens største,« siger Jacob Pedersen fra Sydbank.

»Jeg tror dog stadig, vi vil have en situation, hvor Vestas er de største, men hvor Siemens bider dem i haserne.«

Siemens formåede dog – trods ordrenedgang – at hæve resultatet i sin division for vindmøller og genanvendelig energi med 21 procent. Wind Power får desuden æren for at redde cash flowet i hele Siemens’ industrielle gren. Så nok er Vestas tilbage på ordre-førstepladsen for en stund, men Siemens er bestemt ikke slået.

Fold sammen
Læs mere

Laes mere