Danmark mangler sin grønne A-kæde

Dansk erhvervsliv rummer en stribe selskaber, der tilbyder løsninger i verdensklasse til en klode, som er presset til at tænke mere og mere i energieffektivitet og bæredygtighed.

Foto: Linda Kastrup. Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske.
Læs mere
Fold sammen

På World Economic Forums årsmøde i Davos deltager koncerncheferne fra bl.a. Danfoss, Novozymes, Vestas og DONG Energy, og flere har i ugens løb været med i sessioner på højt niveau.

Niels Bjørn Christiansen fra Danfoss deltog torsdag i seminaret »Leading the Climate Charge« sammen med Al Gore og Lord Stern. Også Peder Holk Nielsen fra Novozymes har været i kontakt med centrale beslutningstagere inden for politik og erhvervsliv i Davos.

I efteråret i forbindelse med G20-mødet i Australien kom han forresten med input til præsident Barack Obama og kansler Angela Merkel samt de politiske ledere fra New Zealand, Senegal, Sydafrika, Tyrkiet og Australien. Og han fik sine budskaber ud i CNBC, Financial Times og Wall Street Journal. Så får man næppe et mere magtfuldt publikum. Eller stærkere budbringere.

Når de danske topchefer er interessante, hænger det sammen med, at fokus på energieffektivitet og bæredygtighed er stort på internationalt plan – og altså også i Davos.

Onsdag skød den tidligere amerikanske vicepræsident og nuværende klimaforkæmper, Al Gore, WEF-årsmødet i gang med en spektakulær præsentation. Mens han talte, viste billeder på en gigantisk skærm, hvordan kloden rammes af vildt vejr, oversvømmelser, tørke og brande, der skaber enorme udfordringer og i værste fald kan udløse konflikter om eksempelvis adgangen til vand.

Fredag morgen stod WEF ligeledes for et stort anlagt seminar, hvor topfolk fra flere af verdens vigtigste internationale organisationer – bl.a. IMF, FN og Verdensbanken – talte om klimaforandringerne og nødvendigheden af bæredygtig vækst.

Kort sagt er de danske erhvervsledere del af en stor dagsorden, og de virksomheder, der kan tilbyde effektive og holdbare løsninger har potentiale for betydelig vækst og indtjening.

Derfor arbejder de danske erhvervsfolk også jernhårdt på at bruge årsmødet i Davos til at knytte kontakter. I den schweiziske bjergby kan man på ingen tid møde alle centrale beslutningstagere i politik og erhvervsliv, som man ellers skal krydse kontinenter og vente lang tid på at få i tale.

Men hvor var lige de danske politikere? Statsminister Helle Thorning-Schmidt har i ugens løb glimret ved sit fravær, mens en lang række af verdens stats- og regeringschefer, herunder de øvrige nordiske regeringschefer, har været i aktion.

Statsministerens afbud er ærgerligt. For en dansk regeringschef kan være med til at sætte ekstra tryk på markedsføringen af Danmark. Også når det det handler om at tilbyde grønne teknologier og energieffektive løsninger til verden.

Den eneste danske politiker i Davos er Ida Auken (R), den tidligere miljøminister, og hun er et godt eksempel på, hvad en engageret politiker kan opnå. Hun har et skarpt blik for, at klimaforandringerne bedst kan bekæmpes, hvis der udvikles grøn business i stor skala. Som minister var hun med til at promovere danske løsninger overalt i verden. Men tænk engang: I Davos er hun den eneste danske politiker!

At danske ministre er fraværende, får naturligvis ikke dramatiske konsekvenser. Virksomheder som Danfoss og Novozymes har et bomstærkt brand, og de kan køre frem selv, og Danmarks ry som en grøn nation er i den grad intakt. Der gøres også fortsat en professionel indsats for at promovere virksomhederne og nationen på internationalt plan. State of Green er for eksempel en succeshistorie om, hvordan det er lykkedes at skabe en organisation, der knytter kontakter til erhvervsfolk, politikere og journalister fra hele verden og udbreder beretningen om Danmark som en grøn nation med stærke grønne virksomheder.

Alligevel kan det ikke skjules, at Danmark misser en oplagt mulighed, når danske toppolitikere ikke dukker op i Davos, og derfor har statsministeren truffet en forkert beslutning ved at blive væk. Men derudover er der måske en endnu mere problematisk vinkel på ministrenes fravær. For sagen er jo, at regeringen ikke længere har en så stærk og grøn profil som tidligere. Alle de mange kriser, udskiftninger og rokader har ganske enkelt gjort indhug i bemandingen og talentmassen.

Tænk blot på, at regeringen tidligere havde Martin Lidegaard (R) som klimaminister, Ida Auken som miljøminister, Pia Olsen Dyhr (SF) som handelsminister og Christian Friis Bach (R) som udviklingsminister. Alle arbejdede de aktivt på den internationale scene med at markedsføre Danmarks grønne styrkeposition. Hvem gør det nu?