Underdirektør i DONG fritaget for tjeneste

Den igangværende advokatundersøgelse af de angiveligt eksorbitante lønninger i DONG Energy har krævet sit første offer.

DONGs konstituerede administrerende direktør Christian Krogsgaard Thomsen (på billedet) har suspenderet underdirektør Jakob Baruël Poulsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DONG Energys administrerende direktør Anders Eldrup blev fyret fra sin stilling for at forgylde en række højtstående medarbejdere. Bestyrelsen har sidenhen iværksat en advokatundersøgelse af lønforholdene i energikoncernen, og det er den undersøgelse, der nu har ført til Jakob Baruël Poulsens ufrivillige orlov, skriver Borsen.dk.

Berlingske Business har henvendt sig til DONG for at få bekræftet, at underdirektøren er blevet fritstillet, men presseafdelingen i DONG vil hverken be- eller afkræfte noget i sagen.

I en intern DONG-meddelelse står der ifølge Borsen.dk:

"Som følge af advokatundersøgelse er Senior Vice President Jakob Baruël Poulsen midlertidigt fritaget for tjeneste, mens advokatundersøgelsen pågår. De øvrige berørte medarbejdere er orienteret."

Borsen.dk har været i kontakt med Jakob Baruël Poulsen, der dog ikke ønsker at kommentere sagen. Den nu fyrede Senior Vice President har en fortid i finansministeriet under Anders Eldrup, og en kilde internt i DONG bekræfter over for Børsen, at Jakob Baruël Poulsen har fået en meget høj løn for sit arbejde i DONG.