Stop for håndværkerfradrag vil koste arbejdspladser

Selv om der er over et halvt år til regeringens boligjob-ordning ophører, begynder aktører at tale om konsekvenser - og komme med argumenter for en forlængelse.

Håndværksrådet mener, at regeringen bør overveje at gøre boligjob-ordningen permanent - både for at holde gang i økonomien og for at undgå sort arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
En rundspørge blandt danske malermestre viser, at der er udbredt frygt for, at udløbet af regeringens boligjob-ordning vil koste arbejdspladser. Det viser en stribe undersøgelser foretaget af både malermestrenes organisation, Danske Malermestre, og Håndværksrådet.

Undersøgelserne viser, at det planlagte udløb af ordningen, der udgør et skattemæssigt fradrag på op til 15.000 kroner til privatpersoners udgifter til håndværkerløn, i de adspurgtes øjne får kontante konsekvenser. Det blandt andet i form af en forventet nedgang i antallet af beskæftigede malere på 1.200.

Derudover mener 61 procent af 204 adspurgte mindre byggevirksomheder i Håndværksrådets undersøgelse, at ordningens udløb vil betyde et omsætningsfald for virksomhederne. 37 procent tror, at omsætningen vil være uændret, mens to procent tror, den vil stige.

Alt i alt er der i Håndværksrådets optik tale om håndfaste konsekvenser af udløbet af ordningen.

»Man skal ikke undervurdere den negative effekt af, at ordningen ophører. Det på mange måder først nu, at man begynder at høste gevinsterne af ordningen. Folk har vænnet sig til den. Administrativt er det en fin ordning,« siger Jacob Thiel og tilføjer:

»Den har jo ikke bare den effekt, at privatpersoner fremskynder arbejdet. Den betyder også, at folk, der overvejede gør-det-selv, i stedet vælger at sætte faglærte til det.«

Håndværksrådet mener, at regeringen bør overveje at gøre boligjob-ordningen permanent. Det af flere årsager. Én ting er, at det økonomisk set holder dampen oppe - noget andet er, at ordningen ifølge Håndværksrådet kan have en markant positiv effekt på mængden af sort arbejde.

Håndværksrådets rundspørge viser nemlig, at de adspurgte virksomheder i klart stigende grad vurderer, at boligjob-ordningen er med til at reducere sort arbejde. Mens det i 2011 var omtrent 30 procent af håndværksmestrene, der mente at ordningen havde en positiv effekt på sort arbejde, så er andelen svulmet til knap 70 procent i forårets måling.

»Vi opfordrer til at gøre det til en permanent løsning - eller i hvert fald forlænge den som en start. Den har en effekt på det sorte arbejde. Den gør simpelthen konkurrencen mere fair,« siger Jacob Thiel og tilføjer:

»I Sverige har man jo en lignende ordning, og her viser beregninger fra vores søsterorganisation, at ordningen samlet set faktisk ikke udgør en udgift.«

Udgifterne ved boligjob-ordningen har gentagende gange været til diskussion. Skatteministeriets egne beregninger for provenutabet på ordningen i 2012 lød på 1,6 milliarder kroner. Organisationer som Dansk Byggeri har dog sået tvivl om de beregninger. Argumentet er, at de positive effekter som mindre udgifter til f.eks. dagpengeudbetalinger også bør inkluderes i det samlede regnestykke.

Boligjob-ordningen blev sat i søen i 2011 som en midlertidig ordning. Den blev senere genindført, så den også kom til at gælde i 2013 og 2014. Politisk set er der endnu ingen afklaring på Boligjob-ordningens skæbne.