Her er konturerne af regeringens vækstplan

Opgaven kan måske lyde overkommelig ved første øjekast. Regeringen har en målsætning om at øge velstanden med yderligere 14 mia. kr. frem mod 2020 gennem nye tiltag, og den behøver ikke at lede længe efter brugbare forslag. Alene de seneste uger har flere ekspertgrupper peget på muligheder for at hente betydeligt større milliardbeløb via højere vækst i produktiviteten.

TProduktiviteten skal op, hvis målet om »for 20 mia. kroner øget velstand« skal opfyldes frem mod år 2020. Det er den nød, regeringen skal knække med den kommende vækstplan. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Regeringens produktivitetskommission mener f.eks., at det er muligt – med den mest ambitiøse politik – at løfte produktivitetsvæksten med, hvad der svarer til op mod 60 mia. kr. frem mod 2020. Erhvervsorganisationen DI har for nylig fremlagt en vækstplan, der i sig selv vil øge velstanden med mindst 23 mia. kr. de kommende seks år.

Alligevel er regeringen kommet på en svær opgave i jagten på højere produktivitet. En del af Produktivitetskommissionens forslag er yderst politisk følsomme, og en række anbefalinger om øget konkurrence møder højrøstet modstand fra grupperinger, der får fjernet privilegier.

I regeringen understreger man igen og igen i disse dage, at meget stadig er uafklaret om den kommende vækstplan. Alligevel tegner der sig et relativt klart billede af, hvad der er i vente og ikke mindst, hvad der ikke har nogen gang på jord.

Det har længe stået klart, at vækstplanen kun i meget begrænset omfang vil fokusere på skatte- og afgiftslettelser. Nye lettelser i selskabsskatten er eksempelvis fuldstændig udelukket, og regeringen har ingen planer om at forlænge den populære boligjob­ordning, der giver fradrag til håndværker­arbejde og rengøring.

Til gengæld har regeringen bebudet et opgør med den forhadte forsyningssikkerhedsafgift på blandt andet brænde, der dog finansieres af stigende indkomstskat.

Der er ligeledes lagt op til et mindre opgør med en del af PSO-afgiften, der finansierer udbygningen af vedvarende energi. Afgiften har længe været forhadt af erhvervslivet, men regeringen har dog kun fundet finansiering til at lette afgiften for særligt energiintensive virksomheder.

Derudover vil regeringen forbedre den særlige forskerskatteordning, der giver skatterabat til udenlandske topspecialister i op til fem år. Justeringen af ordningen sker som led i en ny, international rekrutteringsstrategi, der bliver fremlagt i dag og senere også kommer til at indgå i vækstplanen.

Endelig er der ifølge Berlingske Business’ oplysninger lagt op til mere attraktive afskrivningsregler for en del driftsudstyr for at skubbe gang i investeringerne. Det betyder – nok så vigtigt for især mange mindre virksomheder – at virksomhederne vil kunne afskrive investeringer hurtigere end i dag.

I den samlede vækstplan vil regeringen dog lægge mere vægt på deregulering og øget konkurrence. Her vil man sætte ind med mange mindre branchespecifikke initiativer, der samlet kan få mærkbar indflydelse på produktiviteten. Det kan bl.a. handle om at fjerne særlige danske regler eller standarder, der i praksis hæmmer konkurrencen – eksempelvis særlige danske byggestandarder, særlige brandkrav og meget andet. Samtidig vil vækstplanen indeholde en række initiativer, der skal gøre op med en tung, offentlig sagsbehandling over en bred kam.

Produktivitetskommissionen fokuserer desuden på reguleringen af netværksbrancher som tog, taxi og post, ligesom den anbefaler at gøre op med reglerne om, at det kun er farmaceuter, der må eje apoteker, og kun advokater, der kan eje advokatvirksomheder. Kommissionen ønsker også et opgør med planlovens bestemmelser om placering og størrelse af nye butikker.

Regeringen har dog allerede gjort klart, at den borgerlige opposition ikke får det ønskede opgør med planloven, ligesom alt tyder på, at det ikke bliver til en vidtrækkende liberalisering af apotekerbranchen i denne omgang.

Derimod er der udsigt til en ny regulering af bl.a. taxibranchen, ligesom en række regionale togstrækninger i Jylland vil blive konkurrenceudsat. Samtidig har regeringen for nylig indgået en aftale med SF og dele af den borgerlige opposition om en ny autorisationslov, der vil øge konkurrencen ved at give flere mulighed for at få delautorisationer inden for el- og vvs-området.

Produktivitetskommissionen anbefaler derudover, at flere offentlige opgaver skal udsættes for konkurrence. En del af de konkrete forslag er blevet modtaget med skepsis af regeringen, der f.eks. afviser at opsætte krav for graden af konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner. Til gengæld er der planer om en forenklet udbudslov, der skal gøre det mere enkelt at byde på offentlige opgaver og sikre større fleksibilitet i måden at løse opgaverne på.

Endelig er det uklart, om regeringens planer for de videregående uddannelser, der skal rettes mere mod erhvervslivets behov, bliver lanceret som en del af vækstplanen. Planerne på uddannelsesområdet er afgørende i produktivitetsdiskussionen, men det er et initiativ, der først vil få mærkbar effekt på langt sigt.

Regeringens udfordring er, at flere vigtige tiltag først vil løfte produktiviteten på langt eller mellemlangt sigt.

Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen, har understreget, at der hurtigt skal gennemføres mange substantielle tiltag, hvis regeringen skal indfri egne målsætninger om et velstandshop på yderligere 14 mia. kr. via nye initiativer. Regeringen har lagt et pres på sig selv, og den kommer ikke uden om en mangefacetteret og omfattende vækstplan, hvis den skal undgå at skuffe erhvervslivet.