Håndværkerfradraget går usikker fremtid i møde

Regeringen er i tvivl om, hvorvidt den vil forlænge det populære håndværkerfradrag, der udløber ved årsskiftet. Men uden ordningen vil vedligeholdelsen falde og ledigheden stige, advarer Dansk Byggeri.

Det er et år siden, at der lød et lettelsens suk blandt håndværkere og husejere, da regeringen valgte at genindføre VK-regeringens BoligJobordning - også kendt som håndværkerfradraget - så det gælder frem til udgangen af 2014.

Fradraget diskuteres nu som et muligt element i den vækstpakke, alle venter på. Og mens oppositionen håber, at ordningen bliver forlænget, er regeringen mere tøvende.

»For at kunne vurdere, om det er relevant at fortsætte ordningen i 2015, er vi nødt til først at vide, hvordan den har været brugt og hvilke effekter, den har skabt,« siger Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht (S).

Han er blandt andet bekymret for, om ordningen skaber arbejdspladser til udenlandske håndværkere i stedet for til danske.

Ifølge Dansk Byggeri har den nuværende ordning skabt 5.000 arbejdspladser årligt, bidraget til at mindst 300.000 boliger er blevet forbedret og er årsag til, at der er blevet lavet mindre sort arbejde.

Derfor anbefaler erhvervsorganisationen, at BoligJobordningen videreføres efter 2014, fortæller erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius.

»Der er ingen tvivl om, at ordningen bør fortsætte,« fastslår han.

»Den del af byggebranchen, som nyder godt af BoligJobordningen, er navnlig mindre virksomheder, som er bredt fordelt over hele landet. Hvis man fjerner ordningen, vil ledigheden stige, og der vil være en god mængde boliger, der ikke vil få samme vedligehold,« siger Torben Liborius.

Han mener samtidig, at Socialdemokraterne skal pakke deres bekymringer væk.

»Der skal nok være nogle udenlandske håndværkere, der får job på denne her ordning, men hovedparten af de virksomheder - nemlig de små og mellemstore - der arbejder med opgaver, hvor ordningen bruges, har typisk færre udenlandske ansatte end de større virksomheder. Derfor er der ingen grund til at være bekymret,« siger den erhvervspolitiske chef.

Som noget nyt blev sommerhuse og fritidshuse en del af aftalen, da den blev genindført sidste år. Det har været en god håndsrækning til landets yderområder, som er rige på sommerhuse, fortæller Torben Liborius.

»Ordningen har haft en god udkantseffekt. Samlet set er sommerhusdelen ikke særlig stor, men der, hvor den bruges, betyder den virkelig noget,« siger han.

Netop den effekt har 3byggetilbud.dk, som formidler bygge- og renoveringsopgaver mellem landets boligejere og håndværkere, mærket.

»Byggeaktiviteten blandt sommerhusejerne er mildest talt eksploderet. Sammenligner man med samme periode sidste år, så har vi en stigning på 193 procent på håndværksopgaver, som skal udføres på sommerhuse,« fortæller kommunikationschef i 3byggetilbud.dk Maria Carlsen.

»Det er en markant vækst, der uden tvivl skyldes, at håndværkerfradraget er blevet udvidet til også at gælde fritidsboliger,« siger hun.

3byggetilbud.dk står bag hjemmesiden bevarfradraget.dk, som 2.495 borgere, politikere og håndværkere i skrivende stund har underskrevet. Målet er at runde 50.000 underskrifter, som efterfølgende skal indleveres på Christiansborg.

Det forventes, at regeringen indkalder til forhandlinger om en ny vækstpakke efter påske.