Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
SAS havde allerede inden offentliggørelse af årsregnskabet for 2013/2014 afsløret, at selskabet er klar med endnu en spareplan.
Men mens det var forventet, at omkostningerne skulle sænkes med 1 milliard svenske kroner, svarende til cirka 800 millioner danske kroner, har SAS nu fordoblet målet og vil spare for 2,1 milliarder svenske kroner, svarende til 1,65 milliarder danske kroner.
Besparelserne skal hentes på strukturelle ændringer, hvor medarbejdere eksempelvis bliver flyttet over i andre selskaber - det nyindkøbte Cimber er oplagt - hvor de er billigere i drift for SAS.
Den strategi kommer efter, at SAS for to år siden måtte igennem en spareplan, der inkluderede benhårde forhandlinger med personalet. Nu bliver der altså tale om mere strukturelle ændringer.
Årsrapporten for regnskabsåret 2013/2014 viste et underskud på 918 millioner svenske kroner, svarende til cirka 725 millioner danske kroner. Omsætningen for året endte på 38 milliarder svenske kroner, svarende til knap 30 milliarder danske kroner.
Siden 2008 har SAS genereret et samlet underskud på tæt på 7 milliarder danske kroner.
Men med den nye effektiviseringsplan tror SAS selv på en positiv fremtid. I regnskabet skriver selskabet, at der er potentiale for et positivt resultat før skat i regnskabsåret 2014/2015.
»SAS har leveret de lovede effektiviseringer med lavere enhedsomkostninger som konsekvens. Samtidig har passagertilgangen været stor,« udtaler Richard Gustafson i årsrapporten men tilføjer, at indtjeningen er påvirket af »intens konkurrence og stærkt prispres.«
SAS er hårdt presset af konkurrence fra blandt andet de aggressive lavprisselskaber som Ryanair og Norwegian. Tidligere på måneden overtog SAS det kriseramte selskab Cimber, som blandt andet skal bruges strategisk i forbindelse med spareplanen.