Pengemangel står i vejen for grønt elnet

Det såkaldte smart grid skal gøre Danmark førende på grøn omstilling. Det skaber store vækstmuligheder hos private teknologileverandører. Men nettet er svært at finansiere for elselskaberne på grund af stram statslig regulering. Længe ventet rapport kan udløse nyt slagsmål om, hvordan Danmarks grønne vækstambitioner skal opfyldes.

Investeringerne i det smarte elnet skaber afsætning og job hos teknologiudviklere som IBM, Siemens, ABB og en lange række mindre danske virksomheder, der arbejder med nye grønne løsninger til elsektoren. Fold sammen
Læs mere

De næste seks år skal der investeres 20 milliarder kroner i at gøre det danske elnet smart. Formålet er at motivere danskerne til at bruge grøn strøm i elbiler og varmepumper på de rigtige tidspunkter og selv være med til at producere den via solceller og husstandsvindmøller.

For at realisere et smart grid, som det moderne elnet kaldes, kræves nye IT-systemer, nye interaktive måder at måle energiforbruget på og ikke mindst – nye metoder til at afbalancere ind- og udgående strøm. For hvis der er ubalance mellem forbrug og produktion, bliver der strømafbrydelser. Dem har vi meget sjældent i Danmark.

Investeringerne i det smarte elnet skaber afsætning og job hos teknologiudviklere som IBM, Siemens, ABB og en lange række mindre danske virksomheder, der arbejder med nye grønne løsninger til elsektoren.

Nogle har kaldt smart grid for »elektrificeringens anden bølge«. Den første bølge kom i forrige århundrede, hvor husstande og virksomheder fik strøm fra kulfyrede elværker.

Der er imidlertid en reel risiko for, at elnetselskaberne, som skal forestå udbygningen af det smarte grid, ikke kan skaffe finansiering til den store investering. DONG, SEAS-NVE, Trefor, SE og alle de andre selskaber, der distribuerer strøm ud til husstande og virksomheder, må nemlig leve med stramme lofter over deres priser. Samtidig kræver staten, at de bliver stadig mere effektive. Dette krydspres betyder, at elnetselskaberne ikke kan tjene penge nok til at finansiere investeringerne i det grønne elnet ved at tage lange lån i banker og pensionskasser.

»Vi risikerer, at hele udbygningen af det smarte grid går i stå, hvis vi ikke får bedre vilkår at operere på. Dermed kan Danmark miste sin position som foregangsland inden for grøn elteknologi«, siger adm. direktør i foreningen Dansk Energi, Lars Aagaard, til Berlingske.

Spænding om udvalgsrapport

Et såkaldt elreguleringsudvalg har arbejdet i to år på en ny måde at regulere elnet-selskaberne. Udvalget aflægger rapport 1. december. Men elnetselskaberne frygter, at rapporten vil give selskaberne for snævert et spillerum til at tjene penge, så de ikke kan finansiere det intelligente elnet.

Det lyder indviklet. Men så svært er det heller ikke. Man skal bare forstå følgende:

Elnettets hovedveje, de store højspændingsledninger, som vi kan se i landskabet, ejes af staten via Energinet.dk. Eldistributørerne som DONG og de andre ejer bivejene i form af transformerstationer og lavspændingsledninger ud til byerne og videre ud til den enkelte husstand og virksomhed.

Brugen af bivejene reguleres ved lov, for bivejene har elnetselskaberne et naturligt monopol på. Derfor bestemmer staten, hvor meget elnetselskaberne må kræve ind for at transportere el fra hovedvejene til bivejene og videre ud til slutbrugerne. Men samtidig er elnetselskaberne private virksomheder – ofte andelsejede. Det har de været lige siden elektriciteten kom til Danmark for 140 år siden. Private virksomheder giver altid et afkast til sine ejere – enten via udbytte eller en lavere nettarif for eldistribution.

Stigende krav om effektivitet

De seneste fem år har staten stillet stadig større krav om effektivitet til elnetselskaberne, bl.a. for at finansiere de store tilskud til solenergi, som er blevet langt dyrere for staten end forventet. Den regning har politikerne sendt videre til elnetselskaberne.

Nu mener selskaberne ikke, at de kan effektivere så forfærdelig meget mere. De ønsker at have mulighed for at hæve distributionsprisen for el, som staten lægger loft over. Ellers kan de ikke låne de penge, som de skal bruge for at investere i smart grid. Penge, som typisk skal hentes i pensionskasser, der gerne investerer langsigtet, hvis de er sikret et markedsmæssigt afkast.

»Vi må have en mindre stram regulering, hvis vi skal løse opgaven med det smarte grid,« siger Lars Aagaard. Han er usikker på, om embedsværket i statens energiadministration i virkeligheden pønser på at lave så stram en regulering af elnetselskaberne, at staten ender med at kunne overtage el-nettets biveje for en billig pris om ti år, når bivejene er nedslidte. Umiddelbart tyder det ikke på, at politikerne ønsker, at staten skal overtage elnettes biveje.

De energipolitiske ordførere fra S, V, R og DF forsikrede ved en konference i sidste uge, at elnetselskaberne fortsat skulle varetage opgaverne under privat ejerskab. Og de havde også en vis forståelse for, at elnet-skaberne er nødt til at tjene flere penge for at kunne løse opgaven – dvs. forhøje eldistributionsprisen.

Staten lurer på en overtagelse

Men elselskabernes forening, Dansk Energi, har noteret sig, at statens elhovedvejsselskab Energinet.dk i disse år i praksis får tillagt stadig flere opgaver af politikerne. Med- arbejderantallet i Energinet.dk er vokset fra 300 til 700 på fem år. Der findes i dag 57 forskellige eldistributionsselskaber – bivejselskaber – fra de helt store som DONG og til de mindre og mellemstore, som f.eks. Sydfyns Elforsyning og Aura Energi i Østjylland.

I statens administrative system på energiområdet er der ifølge Lars Aagaard kræfter, der antyder, at der er for mange elnetselskaber, selv om om hovedparten af strømmen i dag distribueres af de otte største selskaber. Disse kræfter mener han, at staten kan høste stordriftsfordele ved at lade både elnettes hovedveje og biveje drive af et stort statsligt selskab – vil sige i praksis sige Energinet.dk.

»Vi mener omvendt, at når vi er et stort antal selskaber, der konkurrerer om at være bedst, så får vi også den mest effektive drift. Vi er også mere sikre på at få den innovation, der skal til for at realisere den grønne omstilling, når innovationen drives ud fra forretningsmæssig logik frem for statslig styring,« siger Lars Aagaard.

I dag er reguleringen af elnetselskaberne indrettet sådan, at selskaberne har større interesse i at investere nye kabler, der kan klare den ekstra belastning, som den ustabile vind- og solstrøm skaber for elnettets biveje. Elnetselskaberne vil hellere investere i smarte IT-løsninger, der bidrager til at få forbrugere til at bruge strøm fra vedvarende energikilder og sætte gang i varmepumper og vaskemaskiner, når den grønne strøm er billig – f.eks. om natten. Så slipper man for at lægge nye dyre kabler ud.

Investeringer i IT er reguleringsmæssigt en driftsudgift i modsætning til kabler, der er en anlægsudgift. Men elnetselskabernes driftsudgifter må ikke stige i henhold til den nuværende regulering – tværtimod.

Banker i clinch med energiselskaber

På det seneste har Jyske Bank, AP Pension, Pension Danmark, Danske Bank og Nykredit meldt sig ind i Dansk Energi, energiselskabernes forening. Det gør de bl.a. for at følge udviklingen omkring regulering af elselskaberne nærmere. Disse banker og pensionskasser ventes sammen med pensionskasserne at skulle spille en nøglerolle ved finansieringen af de nye smart grid-løsninger. Men investorerne kommer kun, hvis elnetselskaberne får stabile rammevilkår og langsigtede politiske garantier for dem. De store partier bag energiforliget synes at have en vis forståelse for dette.

Venstre og Socialdemokraternes energi-ordførere, Lars Christian Lilholdt og Jens Joel, er villige til at give elnetselskaberne lidt snor ift. at finansiere de nye investeringer.

»Vi vil gerne deltage i den grønne omstilling og en opgradering af elnettet, men det skal ske på en måde, så det er til at betale for forbrugerne,« siger Lars Christian Lilholdt.

»Vi skal investere, men det skal ikke være for, at forbrugerne kan betale for store afkast til aktionærerne i selskaberne,« siger Jens Joel. Formentlig med henvisning til bl.a. DONG, hvor staten er majoritetsaktionær, men hvor private udenlandske kapitalfonde har en stor minoritetspost.

Ingen kender endnu indholdet af elprisudvalgets rapport. Men aktørerne på energiområdet er allerede ved at kridte positionerne op. Mange i energisektoren frygter, at der kan »gå valgkamp« i smart grid, og så ved man aldrig, hvad der sker.