Siemens-topchef forstærker fokus på energi

Topchefen for det tyske industrikonglomerat Siemens, Joe Kaeser, omdirigerer nu virksomhedens fokus til at være direkte på energi, på bekostning af selskabets metal- og sundhedsgrene.

Foto: RAINER JENSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Seneste udspil kom mandag, hvor Kaeser løftede sløret for opkøbet af Dresser Rand, en amerikansk producent af olieudstyr.

Det skriver Wall Street Journal.

Købssummen lød på 7,7 mia. dollar. Siemens havde sidste år en omsætning på 76 mia. euro, hvoraf over en tredjedel kom fra energiaktiviteterne i selskabet.

Siden sin tiltrædelse i juli sidste år, har Joe Kaeser udvidet Siemens allerede enorme energiforretning med to opkøb og en forsøgt fusion, samtidig med at flere ikke-kerne aktiviteter er blevet solgt fra. Dermed er mandagens opkøb i USA en forlængelse af virksomhedens øgede fokus på energi under Kaesers ledelse.

- Disse træk fortsætter med at styrke vores kerne og gør selskabet klar til næste trin i dets udvikling, udtalte Joe Kaeser på en telefonkonference i forbindelse med opkøbet, ifølge Wall Street Journal.