Offentlige IT-skandaler er unødvendige

Den er gal med den måde, man bevilger penge til offentlige IT-projekter. Derfor ender så mange af dem som dyre skandaler. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport om offentlige IT-projekter.

De elektroniske patientjournaler har voldt en del vrøvl, så der er stadig helt nødvendigt med punker af papirer på landets sygehsue. Og så her de endda kostet milliarder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når Domstolsstyrelsen i disse dage sætter gang i det funklende nye system til digital tinglysning, er det dog ikke kun med champagnebobler og festlige røde snore, der klippes over. Selv om systemet giver en voldsom effektivisering af processen, er det også seneste skud på stammen i en lang række eksempler på, at offentlige it-projekter ofte ender i hegnet.

Systemet skulle nemlig have været i drift for over et år siden, og udskydelser og forsinkelser har foreløbig kostet skatteyderne millioner.

Nu konkluderer en ny rapport, udarbejdet af Dansk IT, at nogle af skandalerne kunne være undgået, hvis statens måde at bevilge penge på havde givet bedre plads til forundersøgelser og planlægning – eller med andre ord, at det nuværende system virker fremmende for skandaler.

Ingen kender prisen
Rapporten konkluderer blandt andet, at problemerne opstår, fordi bevilinger til IT-projekter skal søges på et så tidligt tidspunkt, at ingen har en reel chance for at vide, hvad de ender med at koste; og det besværliggøres af, at politikerne langt fra er villige nok til at bevilge penge til de foranalyser og undersøgelser, der er nødvendige for at undgå skandaler.

Tidligere har en analyse fra Finansministeriet vist, at 862 mio. kroner siden 2001 er blevet spildt på budgetoverskridelser på IT-projekter.

»Eksempelvis kan man jo spørge sig selv, hvad om der kunne være en idé i, at et projekt skulle søge finansiering hvert halve år,« siger Ejvind Jørgensen, der har været formand for arbejdsgruppen.

Dermed henviser han til en af rapportens helt konkrete anbefalinger: Nemlig at man mindst hvert halve år tager stilling til, om det stadig er en god idé at poste flere penge i et givent IT-projekt, så man får taget en IT-skandale i opløbet, inden den ender med at løbe løbsk - eller blot aflivet projekter, der er endt med at være overflødige.

Den evige skandale
IT-skandaler i den offentlige sektor er ellers snart business as usual, og listen er efterhånden lang. Udover den digitale tinglysning ruller der stadig den evige skandale om de elektroniske patientjournaler (EPJ), der indtil videre har kostet skatteyderne milliarder, selv om projektet aldrig er blevet færdigt.

Det til trods for, at adskillige andre lande i verden har fuldt funktionsdygtige og velfungerende elektroniske patientjournaler, hvor hospitaler og læger kan udveksle oplysninger om patienterne, uden at processen går i hårdknude.

Flere leverandører af IT-systemer kunne teknisk set have leveret patientjournalsystemer allerede fra dag ét, men alligevel valgte man i Danmark at udvikle en helt særlig dansk standard for systemerne, der betød, at de danske EPJ-systemer skulle bygges fra bunden.

Og samtidig lod man hvert enkelt amt selv vælge leverandøren, hvilket betød, at hver enkelt ordre blev så lille, at leverandørerne fik svært ved at få arbejdet til at løbe rund.

Anbefalinger
Selv om Dansk IT baserer deres rapport på de hidtidige erfaringer med kuldsejlede IT-projekter, vil udvalget dog ikke sætte fingeren på, hvilke fejl der er begået i de enkelte skandaler. I stedet nøjes udvalget med at komme med en lang række anbefalinger til, hvordan fejlene kan undgås - f.eks via stram projektstyring, ændret bevillingssystem, fokus på målet og klar placering af ansvar i klart definerede styregrupper, blot for at nævne et par eksempler.

Det er ikke første gang, at Dansk IT kommer med anbefalinger til staten. Men Eivind Jørgensen glæder sig dog over, at den offentlige sektor faktisk bliver bedre til at styre IT-projekter – selv om der stadig er plads til forbedringer.

Fint mål, skidt udførelse
Både socialdemokraternes IT-ordfører, Benny Engelbrecht, og Venstres Michael Aastrup Jensen erklærer sig enige i rapporten. Og Michael Aastrup Jensen nævner netop EPJ-skandalen som et eksempel på et projekt, hvor målet er fantastisk, men hvor styringen og udførelsen har været for slatten.

Det er dog ikke kun offentlige projekter, der kører i hegnet. En af nyere tids større problembørn var den offentligt-private portal Virk.dk, der ellers var tænkt som en slags samlekasse for alle de ting, virksomheder skal indberette til et væld af forskellige offentlige myndigheder.

Projektet endte i en skandale, fordi portalen først slet ikke virkede, og dernæst slet ikke havde nogen brugere, fordi den ikke havde noget indhold. Det endte blandt andet i sag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kastede sig ud i en tvivlsom redningsmanøvre, der handlede om at pumpe brugertallet på Virk.dk op, inden portalens fremtidige bevillinger skulle afgøres i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.