Ny ATP-boss forsvarer Nordeas schweiziske skattefinte

Den kommende chef for ATP, Christian Hyldahl, forsvarer de manøvrer, som han udførte i sin tid som ansat i Nordea, hvor banken uretmæssigt forsøgte at få refusion af schweizisk udbytteskat.

Christian Hyldahl, ny topchedf i ATP Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Christian Hyldahl forsøgte i sin tid som chef for Nordea Markets at udnytte regler om dobbeltbeskatning til at få 270 mio. kr. retur fra den schweiziske stat. Den schweiziske højesteret mente dog, at der var tale om på forhånd aftalte handler, og tildelte Nordea et 3-2 nederlag i sagen. Christian Hyldahl står dog ved, at Nordea Markets' opførsel var fair.

Det skriver dagbladet Børsen.

»Jeg bryder mig ikke om, at der bliver sået tvivl om min ordentlighed. Jeg synes, at det, vi har lavet på de her handler i Markets, har været fuldstændigt ordentligt og fornuftigt. Vi har ikke noget at skamme os over,« siger Christian Hyldahl til Børsen.

Den forklaring er en skatteekspert dog ikke helt enig i.

»Det lyder lidt hult at sige, at man agerer midt på banen, og der ikke er nogen problemer, når man bliver underkendt af domstolene. Det hjælper ikke hårdnakket at sige, at man har ret, og alle andre er idioter, når retten siger det modsatte,« siger Torben Bagge, som er skatteadvokat og partner i TVC, til Børsen.