Ejere betalte sig selv 82 mio. for Nets-rådgivning

De to amerikanske kapitalfonde Advent og Bain har opkrævet et stort beløb for at rådgive Nets, som de selv ejede. De har blandt andet hjulpet med at udpege den strategiske retning, forklarer topchefen.

»Vi har trukket stærkt på vores ejere i forbindelse med at forstå, hvilken retning vi skulle i,« siger Bo Nilsson om regningen på 82 mio. kr. fra ejerne. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Det er dyrt at blive rådgivet af sine ­egne ejere. Nets, der ejer Dankortet, har modtaget en faktura på 82 mio. kr. for at få hjælp fra de fonde, som ejer Nets.

De tre Nets-ejere – Advent og Bain og den danske pensionskasse ATP – har for de penge hjulpet selskabet med at finde en retning for, hvordan Nets skal udvikle sig, forklarer Nets.

»Vi har trukket stærkt på vores ejere i forbindelse med at forstå, hvilken retning vi skulle i,« siger Bo Nilsson.

Han fortæller, at ejerne i perioder har haft medarbejdere i Nets hovedkontor, hvor de har hjulpet med en række projekter op til børs­noteringen i september.

»Der har været en assistance fra deres side, da vi blev børsnoteret. Det har de mange kompetencer i, og det betyder, at der har været en betaling. De har absolut bidraget konstruktivt til den her børsnotering,« siger Bo Nilsson.

Samlet kostede børsnoteringen af Nets 454 mio. kr. En del af de penge er ifølge Nets de 82 mio. kr., ejerne har fået, mens resten er gået til de mange investeringsbanker, advokater, revisorer, kommunikationsbureauer og andre, som var involveret i at sende selskabet på børsen.

Præcis, hvad fondene har fået i timeløn, er uklart. Men ved at antage, at en konsulentløn er på ca. 2.500 kr. i timen, vil det svare til, at 19,5 medarbejdere fra fondene hver har arbejdet et helt år for Nets.

Hverken Advent, Bain eller ATP vil udtale sig om, hvorfor de har fået den store betaling fra Nets, som er omtalt i onsdagens kvartalsregnskab.

»Advent Funds, Bain Capital Funds og ATP Investment har sendt en faktura til gruppen for konsulentarbejde og anden rådgivning på 82 mio. kr.,« fremgår det af regnskabet.

Berlingske ville blandt andet gerne have spurgt fondene, om der er nogle skatte­mæssige fordele ved at få betaling for konsulentarbejde frem for de afkast, som fondene har fået ved børsnoteringen. Det kan nemlig være en forklaring, vurderer Robert Spliid, der er ­ekstern lektor på CBS i København og har skrevet flere bøger om kapitalfonde.

»Umiddelbart kommer pengene samme sted fra, men der kan være skattemæssige fordele ved at gøre det sådan her. Betaler fonden pengene ud af afkastet, betales konsulentregningen af beskattede midler. Betales regningen derimod af virksomhedens overskud, kan udgiften trækkes fra i skat,« siger Spliid.

Han er generelt uforstående over for det store beløb, som virksomhederne betaler til råd­givere.

»Selskaberne bruger generelt meget store summer på rådgivning. Det kan man godt overraskes over, fordi man kunne forvente, at ­bestyrelsen netop var sat ind qua dens evner til at tænke strategisk,« siger Spliid.

Hård børsstart

Nets var i september igennem en succesfuld børsnotering, som investorerne var villige til at købe sig ind i for 30 mia. kr. Siden har aktien haft det svært. Trods et omfattende forsøg fra emissionsbankerne på at stabilisere kursen, er aktierne i Nets siden faldet med 19 pct.

Bo Nilsson sagde torsdag til Berlingske, at en del af forklaringen er, at flere nyheder om blandt andet MobilePays betydning er blevet misforstået. Han sagde, at den pålagte stilleperiode efter noteringen har forhindret Nets i at forklare sig.

Nets-aktien er siden kvartalsregnskabet ­steget godt fem pct. til kurs 127,70.