Norriq Netpartner får ny direktør

Kort nyt: Den overvejende færøskejede IT-virksomhed Norriq sætter en ny mand i spidsen for datterselskabet Netpartner, som rådgiver om og bistår til at indføre IT-forretningssystemer.

Læs mere
Fold sammen
Jan Kauffmann overtager posten som administrerende direktør fra 1. september og skal stå i spidsen for de 60 medarbejdere i selskabet, som Norriq-koncernen købte i november 2008. Han har 15 års erfaring i IT-verdenen som salgsdirektør for Hewlett-Packards salg til større virksomheder i Danmark, som salgsdirektør for server- og lagerplads i Danmark og Sverge og fra flere internationale stillinger i Europa.

Jan Kauffmann, som er uddannet ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, overtager stolen efter Nis Juhl Lorenzen, som gennem mere end et halvt år har stået for en omstrukturering af Netpartner. Nis Juhl Lorenzen vender tilbage til andre opgaver i koncernledelsen.

Den nye direktør er gift med Heidi Kauffmann. Sammen har de tre børn og bor i Charlottenlund. Th.