Modeuge holdes i live af skattekroner

Modeugen har flere gange fået økonomisk støtte fra det offentlige. Men ikke alle politikere bakker op.

Vi arbejder fortsat målrettet på at lande sponsorer til sommerens modeuge, men som tiden går, og vi nu skriver den 14. juni, er jeg alvorligt nervøs for, om vi kan nå at få tilstrækkeligt med midler hjem,« skrev Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald

Modeugen i København har været presset økonomisk, og det har fået en af modeugens bagmænd til at spørge det offentlige om penge flere gange.

Det skete senest i juni, da hovedsponsoren for modeugen pludselig ikke ville være med længere. Det satte økonomien under voldsomt pres hos den ellers så succesfulde københavnske modeuge.

»Derfor betyder et eventuelt underskud, at vi går konkurs, hvilket vil få markant synlighed på modeugen, byen og branchen. Vi arbejder fortsat målrettet på at lande sponsorer til sommerens modeuge, men som tiden går, og vi nu skriver den 14. juni, er jeg alvorligt nervøs for, om vi kan nå at få tilstrækkeligt med midler hjem,« skrev Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week til Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF). 

En underskudsgaranti på en million kroner blev kort efter bevilget. Dog stemte de Konservative imod.»Modeugen er god for København. Men det er et kommercielt arrangement, og rigtig mange andre kommercielle arrangementer vil også gerne have støtte. Principielt mener jeg, at når branchen profitterer af modeugen økonomisk, så bør den også selv finansiere den,« siger Jakob Næsager (K), medlem af teknik- og miljøudvalget.

Desuden blev det allerede tilbage i 2010 besluttet på Københavns Rådhus at give modeugen 1,1 mio. kroner hvert år til og med 2014.

I Danish Fashion Insitutes’ medlemskreds er flere økonomisk velpostrede virksomheder som eksempelvis milliardkoncernen Bestseller.