Mobilmaster skal stadig leve i det skjulte

Hvis blot Danmark havde et varmere klima med flere palmer, ville mobilselskabernes trængsler være slut og Danmark have en langt bedre mobildækning. Nu skjules master i skulpturer, falske skorstene og flagstænger.

Tegning: Jens Hage Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det volder fortsat mobilselskaberne store kvaler at få lov at sætte master op, så folk kan bruge deres mobiltelefoner overalt i takt med, at brugen vokser, flere trækker stikket ud af fastnettelefonen, og brugen af mobilnettene til Internet-adgang på farten vokser.

Derfor er teleselskaberne ude i så ekstreme situationer som at måtte skjule antenner inden i skulpturer, gemme dem i flagstænger og bøjer på havet og sågar camouflere en mast som en falsk skorsten, fordi den passer bedre ind i bybilledet. Og endelig findes der hele områder og vrede villaejere, som med paragraffer i hånd nægter at lægge jord til nye master.

»Tilsyneladende er problemet, at politikerne er bange for at træffe beslutninger. Den ene dag lover de, at man skal kunne få en ambulance på tre sekunder. Den næste dag vil de ikke have antennemaster. Et af de værste eksempler, jeg har set, er en kommune i den københavnske omegn, som ikke mener, at der skal antenner op, hvor der bor mennesker! Men mobilnettene er der jo faktisk for at dække, hvor der er mennesker,« siger Jens Ottosen-Støtt, juridisk direktør for Telia i Danmark.

Flertallet af de danske kommuner får ros af teleselskaberne, men både i Nordjylland, i Nordsjælland, på den københavnske vestegn og på Fyn er der problemer.

Desværre ingen palmer
»Vi møder stadig den opfattelse, at det er farligt at bo ved siden af masterne, selv om Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse står inde for, at det er der intet, der tyder på. Der er en sjov forskel på regeringens ønske om at udbygge det mobile og trådløse net og så den modstand, der kommer, når man gør det, og hvor man finder på alverdens krumspring. End ikke vi mener, at master er smukke, men vi tilstræber at sætte dem, hvor de dækker bedst og samtidig tager alle hensyn til miljø og natur. Og teleselskaberne vil hjertens gerne dele samme mast, for går de fire selskaber sammen, kan de nøjes med at betale en fjerdedel af prisen,« siger Ib M. Tolstrup, direktør for Telekommunikationsindustrien i Danmark, som er teleselskabernes brancheorganisation.

Derfor mødes teleselskaberne en gang i kvartalet for at koordinere deres ønsker.

»I de varme lande sætter man mobile antenner op i palmekronerne. Det kunne vi også godt finde på, men det ville så snarere fremhæve dem – og bøgetræer taber jo løbet,« siger Ib M. Tolstrup skælmsk.

Problemet er dog yderst reelt.

»Mange borgere og virksomheder kan ikke få en ordentlig mobildækning i dag, og flere og flere ældre har ikke længere fastnettelefon og kan ikke dreje 112, hvis der ikke er dækning. Med kun halvt så mange fastnet- som mobiltelefoner er en stor del af befolkningen i dag afhængig af mobil dækning, og hjemmearbejdspladser og bredbånd på landet er afhængigt af forbindelser. Så masterne er nødt til at stå et eller andet sted,« siger brancheforeningens direktør.

Konstant brug for flere
Der sidder masser af antenner på husfaçader og -tage (i København typisk med 200 meters afstand), men så snart der skal egentlige master op på over 8,5 meter, skal der indhentes byggetilladelse.

Det koster en lille million kroner at rejse en mobilmast, inklusive det lille hus med elektronikken. I tætte byområder sidder antennerne på hustage, gavle, sportspladser, skoler m.m. Ude i landet anvendes Falck-stationer, varmeværker og tilsvarende større bygninger à la højspændingsmaster, siloer og maskinstationer. Men langs landets motorveje og jernbaner samt i udkantsområder er der nødt til at blive sat egentlige master op.

Der står anslået 5.000 master i hele Danmark. Hvor mange der er brug for, kan man ikke svare på.

»Der kommer hele tiden nye teknologier til. GSM-mobilnettet (det »almindelige mobilnet«, red.) udbygges stadig, selv om der står nogle tusinde master. For dels kommer der flere brugere, dels begynder også alarmanlæg og maskiner at bruge mobilnettet, så man kan få besked, hvis der sker noget derhjemme. 3G-teknologien er i sin vorden og er ved at blive udbygget ud over byer og veje som nu. Hvornår vi når målet? Aldrig, der er konstant behov for udbygning,« siger Ib M. Tolstrup.

Jo flere master, der kan sættes op, jo lavere kan de dog blive, fordi de ikke skal række så langt.

Overblik mangler
»Vi forsøger i øjeblikket at finde ud af, hvor stort problemet faktisk er, ved at høre, hvor mange ansøgninger om byggetilladelse teleselskaberne har ude, og hvad deres behov er. Derudover har vi dialog med kommunerne om konkrete sager. Kommunerne har en helt legitim interesse i ikke at have for mange master stående, og tit er der flere muligheder i spil for at sikre dækningen,« fortæller chefkonsulent Peter Madsen fra mobilkontoret i IT- og Telestyrelsen, som er øverste danske myndighed på teleområdet.

Og der skal sikres ordentlige forbindelser. For senest til næste år, i 2010, skal alle landets husstande – alle 100 procent – kunne få en ordentlig bredbåndsforbindelse, enten via jordkabler eller trådløst.

»Et bredt flertal i Folketinget står bag, og derfor fører vi også dialog med kommunerne om at sikre forståelse for den generelle, samfundsmæssige interesse i en udbygning af kommunikationsformerne. Det er jo ikke alle steder, at man behøver at sætte master op, men der er ingen tvivl om, at der skal mange antenner op i de kommende år,« siger Peter Madsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL).