Milliarder af data om danskernes internetbrug er blevet slettet

Danmarkshistoriens største overvågning er endegyldigt afsluttet, efter at alle de store internetudbydere længe før sidste frist har slettet alt det, som de har samlet ind. Eller næsten, for danskerne bliver stadig fulgt på både nettet og telefonen.

I syv år har danskerne været intenst overvåget, hver gang vi har brugt Internet. Nu er der skruet lidt ned for, hvad der følges med i, og det seneste års gemte data er slettet. Arkivfoto: Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Milliarder af data om danskernes brug af Internettet er blevet slettet i god tid, før fristen udløber.

22. december udløber den frist, som tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) satte, da hun i juni besluttede at standse den omfattende overvågning af danskernes brug af nettet efter langvarig kritik af, at den i praksis var ubrugelig til efterforskning af alvorlige forbrydelser. Siden september 2007 har danmarkshistoriens største overvågning fundet sted - en udgift på omkring 50 millioner kroner om året.

Senest 22. september skulle al indsamling af oplysninger være hørt op, og snarest derefter skulle alle indsamlede data for det seneste år slettes. Det drejede sig i 2013 om, hvad der svarer til 621.975 registreringer om alle danskere fra den spædeste nyfødte til Danmarks ældste indbygger

Allerede slettet for måneder siden

Og det er allerede sket for længe siden, oplyser de store teleselskaber, som har ligget inde med de allerstørste mængder af data, til Berlingske.

»Vi har i september slettet det, vi skal, for at leve op til de nye regler. Det oprindelige formål med den såkaldte sessionslogning, som i øvrigt stort set aldrig blev benyttet af politiet, var at kunne trække lister over hver enkelt borgers færden på nettet, hvis politiet præsenterede en dommerkendelse i forbindelse med en efterforskning. Den pligt er nu fjernet fra reglerne, og den mulighed har vi derfor lukket, så det ikke længere er muligt at trække sådanne lister over en identificerbar persons færden på nettet,« siger pressechef hos Telia, David Engstrøm.

Han kan ikke svare på, hvor mange data der faktisk er blevet slettet.

TDC, som er Danmarks største internetudbyder, har også forlængst slettet alt.

»Allerede i slutningen af september blev det sidste slettet. Det stod lidt uklart, i hvilken rækkefølge tingene skulle gøres, så vi udarbejdede vores egen plan med egen deadline. Antallet af dagligt indsamlede poster til analyse var i milliardklassen,« forklarer Rasmus Avnskjold, presserådgiver hos TDC.

Han antager, at de servere, der har været brugt til indsamlingen, efterfølgende er blevet destrueret.

Andre oplysninger samles fortsat ind

Hos »3« bekræfter kommunikationskonsulent Hanne Damgard, at alle data, som skal slettes, er blevet det. Hun kan dog ikke sige, hvor store datamængder der er slettet.

Telenors ansvarlige på området, Mette Krüger, bekræfter også, at Telenor har slettet, hvad der skal slettes. Det samme gælder hos Stofa, som ejes af Sydenergi/SE, og er landets næststørste kabel-TV-selskab.

»Det er nogle måneder siden, at det skete. SE har 75.000 brugere, og der er indsamlet omkring 15 terabyte data om året. Det er en træls udgift. Vi skal stadig logge, så vi kan udlevere IP-oplysninger på baggrund af en dommerkendelse, men vi skal ikke kunne vise data et år tilbage, så belastningen er blevet meget mindre,« siger IT-driftschef hos Stofa/SE, Michael Lund Jensen.

Også Telias pressechef, David Engstrøm, gør opmærksom på, at det fortsat er et krav, at internetudbyderne skal kunne levere visse oplysninger til politiet, hvis de får præsenteret en dommerkendlese.

»Disse informationer baseres dog i dag på IP-adresser, hvormed der ikke er tale om entydige brugere, da flere kunder kan have tildelt samme IP samtidig. Selv om sessionslogningen er afskaffet, har alle teleselskaber fortsat pligt til at registrere brugeridentiteter, telefonnummer, IP-adresser og lignende, når der kommunikeres i vores netværk. Derudover kommer navn og adresse på de personer, som har fået tildelt IP-adresser, brugeridentiteter eller telefonnumre på tidspunktet for kommunikationen samt tidspunktet for kommunikationens start og afslutning,« forklarer han.

5,2 gigabyte data i døgnet

I en af de større antenneforeninger, Vejen antenneforening, som har omkring 7.000 kunder i Vejen og Askov, har man dog endnu ikke slettet de indsamlede data.

»Jeg må indrømme, at vi ikke har været opmærksomme på, at det er blevet ændret. Vi gemmer 5,2 gigabyte data i døgnet. Det er fem terabyte om året eller 0,7 gigabyte pr. kunde,« regner forretningsfører Jan List hurtigt ud.

Med den såkaldte sessionslogning, som har kørt i syv år, skal der med faste intervaller tages stikprøver af, hvilke netsider danskerne bruger. Disse data udgør henved 90 procent af de 3.500 milliarder oplysninger, som i 2013 blev logget om danskernes brug af telefoner og Internet. Det er over 40 gange mere end oprindeligt forventet.

Det har kostet omkring 200 millioner kroner at sætte indsamlingen op og godt 50 millioner om året at holde den i luften. Men sessionslogningen har i praksis vist sig ubrugelig, hvilket Justitsministeriet erkendte allerede i 2012, og efter at politikerne gang på gang har udsat en gennemgang af hele overvågningen, valgte Karen Hækkerup så at stoppe indsamlingen fra 22. juni 2014.

Til gengæld fortsætter logningen af al brug af telefoner, ligesom internetudbydere og teleselskaber fortsat skal kunne identificere, fra hvilke IP-adresser computere er koblet på nettet, hvis der f.eks. opdages forsøg på piratkopiering af film og musik m.m.

Endnu ikke endeligt afklaret

Venstres teleordfører Torsten Schack Pedersen havde for 14 dage siden kaldt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i samråd om de faldende teleinvesteringer i Danmark og spurgte undervejs til den danske logning, som har kostet mange spildte penge.

»Danmark valgte en mere tung og omfattende vej end andre lande. Hvor lander den danske model, og hvor omfattende bliver den?« spurgte han.

Henrik Sass Larsen svarede, at selve logningsreglerne hører under Justitsministeriet.

»Men vi er i dialog med dem, og vi vil være branchen så behjælpsom som muligt, så det bliver så uproblematisk som muligt,« lovede ministeren.

LÆS MERE