Danmark presset af USA til at gøre aflytning lettere

Kryptering af kommunikation skulle lempes, hvis Danmark fortsat skulle være med i »det gode selskab«, viser DRs afsløring. Telebranchen kræver klare regler og rammer for, hvordan og hvornår de skal assistere efterretningstjenesten.

Når vi logger ind på netbanken med NemID, bliver forbindelsen mellem vores egen computer og banksystemet krypteret. Men krypteringen kan variere i styrke, og jo svagere den er, jo lettere er det for efterretningstjenester og andre med store ressourcer at bryde den og dermed kunne aflytte kommunikationen. Arkivfoto: Jonas Vandall Ørtvig, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark er blevet presset af USA til at gøre krypteringen af den danske tele- og internettrafik mindre stærk, så den blev lettere at overvåge for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det fremgår af dokumenter fra 1998-2000, som DRs undersøgende databaseredaktion har fået aktindsigt i fra det tidligere Erhvervsministerium. Og hvis ikke Danmark havde ændret lovgivningen, var vi blevet smidt ud af aflytningssamarbejdet »Det gode selskab«, som det kaldes i papirerne.

Tidl. departementschef: Voldsomt pres

Kryptering af signalerne gør det sværere at aflytte, men som den tidligere CIA-ansatte Edward Snowden har afsløret gennem de mange tophemmelige papirer fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som han har lækket, har tjenesterne formået at knække krypteringerne mange steder. Jo stærkere kryptering, jo sværere er det at afkode datatrafikken.

Tidligere departmentschef i Erhvervsministeriet, Jørgen Rosted, bekræfter over for DR, at der blev lagt »et voldsomt pres« på Danmark fra USA for at få bedre muligheder for at overvåge den krypterede kommunikation.

Dagbladet Information afslørede for nogle uger siden, at Forsvarets Efterretningstjeneste samarbejder med NSA om overvågning af den danske tele- og internetkommunikation.

Kræver klare regler og rammer for assistance

Det får brancheorganisationen for de danske internet- og teleudbydere, Teleindustrien i Danmark, til at reagere. Direktør Jakob Willer kræver, at politikerne fastsætter meget præcise regler for, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste kan få adgang til danskernes kommunikation.

»FE-loven handler om, at FE må samle data op i Danmark, men den siger ikke, hvordan det må ske. Kun forsvarsloven giver en klar hjemmel til at pålægge teleselskabet at assistere FE med indgriben i meddelelseshemmeligheden uden en dommerkendelse, men det kan kun gøres efter krigsregler, og ifølge forsvarsminister Nicolai Wammen er vi ikke i krig nu. Medarbejderne i teleselskaberne er pålagt tavshedspligt og kan ikke udtale sig om omfanget og metoderne. Det mindste, som myndigheder og politikere kan gøre, er at klargøre, hvad der findes af hjemler til at få adgang til folks data. Vi skal have klare rammer og regler for, hvordan vi skal assistere efterrretningsvæsenet,« siger Jakob Willer til Berlingske.

Han ved heller ikke selv, i hvilket omfang der sker aflytning og overvågning.

»Hvis vi fortsat skal være troværdige både som politikere og som udbydere og kunne sige, at tingene foregår inden for lovens rammer, er det mindste, man kan forlange, at rammerne er klare. Vi er som branche ikke interesseret i, at der opstår mistillid til os og til systemet, så det synes rimeligt, at der er klare rammer og forklaringer på, hvad rammerne er,« siger han.

Spørgsmål til ministeren

Nicolai Wammen skriver i en mail til DR, at han »er ikke bekendt med en nærmere definition af »det gode selskab««.

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, har stillet skriftlige spørgsmål til forsvarsministeren om retsgrundlaget og reglerne:

»Mener ministeren, at der inden vedtagelsen af loven om Forsvarets Efterretningstjeneste i 2013 og den nylige vedtagelse af loven om Center for Cybersikkerhed har været tilstrækkelig debat og et tilstrækkeligt vidensgrundlag i befolkningen og blandt beslutningstagerne om den omfattende elektroniske overvågning, hvis resultater ifølge regeringen fuldt lovligt kan havne hos amerikanske efterretningstjenester?«

Justitsminister ophæver indsamling af internetdata

Danmark beskrives i de lækkede NSA-papirer som en af de tætte alliancepartnere. Flere danske justitsministre og forsvarsministre har nægtet at svare klart på, i hvilket omfang Danmark samarbejder med NSA. De har alle blot afvist, at der foregår ulovligheder, men Information kunne dokumentere et tæt samarbejde mellem NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som angiveligt foretager de aflytninger af datatrafikken, som NSA skal bruge.

Sideløbende har Danmark selv, siden 15. september 2007, indsamlet oplysninger om alle danskeres brug af telefoni og Internet. Sidste år blev der indsamlet 3.500 milliarder oplysninger om danskernes brug af telefoner og Internet. Det er over 40 gange mere end oprindeligt forventet og svarer til 621.975 registreringer om alle danskere fra den spædeste nyfødte til Danmarks ældste indbygger.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) ophævede forleden den omfattende internetlogning med virkning fra 22. juni 2014, fordi de indsamlede data reelt var uanvendelige, hvilket Justitsministeriet allerede anerkendte i 2012.

Overvågningen af brugen af telefoner fortsætter uændret.

Den massive overvågning, danmarkshistoriens største, blev sat i gang som led i bekæmpelsen af terrorisme. De indsamlede data har kun måttet udleveres mod en dommerkendelse.