Krydstogtskibe sejler uden om København

Efter stærk vækst falder antallet af krydstogtturister i København. Byggerod gør København for grim og ufremkommelig, lyder det fra krydstogt-direktør.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø. Krydstogtsturisme har udviklet sig kraftigt i København, men der er også markante bump på vejen.
Læs mere
Fold sammen

Dansk turismes største succes i nyere tid, krydstogtturismen, oplever efter flere års høj vækst tilbagegang i 2013.

Internationale krydstogtskibe fravælger København og sejler i stedet turisterne til havne i Malmø, Stockholm og Tallinn. Det fører til et fald fra 840.000 krydstogtturister i 2012 til 798.000 i 2013, hvilket svarer til en nedgang på 5,2 procent. Tallene ligger allerede nu fast, da skibene traditionen tro booker sig ind i havnene i meget god tid. Med tilbagegangen er to årtiers succeshistorie og høj vækst i dansk krydstogtturisme vendt.

»Tallene er et kraftigt signal om, at vi ikke må hvile på laurbærrene. Vi må stå sammen for at sikre, at København bliver ved med at tiltrække internationale krydstogtskibe og pengestærke turister,« siger Bo Larsen, der er krydstogtdirektør i Wonderful Copenhagen og direktør for Cruise Copenhagen Network og Cruise Baltic.

Nedgang rammer bredt

Mange i det københavnske erhvervsliv kommer til at mærke nedgangen, da krydstogtturisterne er en storforbrugende kundegruppe. I alt har krydstogtturismen i hovedstaden skabt omsætning for cirka 1,4 mia. kroner i 2012. Men med færre skibe og turister vil omsætningen dykke med estimeret cirka 100 millioner kroner i 2013. Det rammer bredt fra restauranter til turistattraktioner, udvalgsbutikker og de fødevarevirksomheder, der leverer proviant til skibene og den lille million krydstogtturister, som oftest sejles videre på rundtur i Baltikum eller til de norske fjorde.

Faldet i København kommer, fordi krydstogtrederierne har valgt andre nærliggende havne. Det er lykkedes Malmø Havn at kapre et spansk krydstogtrederi fra København, hvilket forklarer cirka halvdelen af nedgangen, men også havnene i Stockholm og Tallinn har ifølge Cruise Baltic erobret markedsandele fra København. Når rederierne vælger destinationer, spiller mange faktorer ind: Priserne på havnen, kvaliteten af byens turistattraktioner, lufthavnenes udbud af direkte flyruter og hvor effektiv logistikken er, når tusindvis af mennesker skal fragtes til og fra skibe, lufthavn, og turistattraktioner.

Byggerod skader turismen

Infrastrukturen og bustransporten i København er stærkt påvirket af det byggerod, som udbygningen af metrosystemet skaber. Øget bustransporttid og færre muligheder for aflæsning har direkte indflydelse på Københavns samlede turismeprodukt til krydstogtturisterne. De aktuelle udfordringer i København ærgrer rederierne.

»Når busserne ikke kan nå at fragte turisterne til attraktionerne på den aftalte tid, så opstår der skuffelse og uro i hele værdikæden. Operatørerne må skære ned på turene, og det går ud over indtjeningen. Tilmed får turisterne ikke samme gode produkt som før, og det slår igennem på deres tilfredshed,« siger Bo Larsen.

Hvis København igen skal tilbyde krydstogtturisterne et produkt i verdensklasse, bør både politikere og ordensmagten sætte turisterne højere på dagsordenen, lyder opfordringen fra Bo Larsen, der har flere konkrete ønsker.

»Afsætningsforholdene for turistbusserne i København har været katastrofale på det seneste. Vi har gæster, som bliver sat af på Polititorvet, når de skal ind på Strøget. Hvis du er 60 eller 70 år, så vil du næppe frivilligt starte din gåtur på Polititorvet, hvis du skal ind og shoppe på verdens længste gågade,« siger Bo Larsen, der nævner, at andre busser er tvunget til at sætte turister, som skal i Nyhavn, af ved Vor Frue Kirke.

Optimalt ønsker turistbusserne at sætte folk af ved Kgs. Nytorv, men lader det sig ikke gøre, så ønsker man mulighed for at sætte turisterne af ved Skt. Annæ Plads.

Tilmed kan politikerne gøre byen mere turistvenlig, hvis de pakker byen, der er midt i den største ombygning i årtier, pænere ind.

»Når vi ser på, hvordan Venedig og Barcelona formår at pakke byen pænt ind, når der bliver lavet større projekter, så bliver vi meget misundelige,« siger Bo Larsen, der mener, at København har en del at lære.

»Vi forstår ikke, hvorfor man ikke sætter nogle pæne bannere op, når man graver et stort hul eller totalrenoverer en bygning. Det vil gøre en stor forskel for øjet, hvis vi viser, hvordan det hele kommer til at se ud, når byggeriet er færdigt i 2016 eller 2018. I stedet viser vi i dag et grimt hegn med et hul i,« siger han.

Krydstogtturismen runder på sine største dage op til 32.000 turister i København, der skal fragtes mellem skibe, lufthavn, turistattraktioner og hoteller. Når så mange mennesker skal håndteres til andre kulturelle begivenheder, bistår politiet gerne, men også her oplever krydstogtsektoren, at den er underprioriteret.

»Vi håndterer lige så mange mennesker som til et melodi grandprix eller en anden stor event. Men tror du, at vi kan få den lokale sherif til at komme ud og dirigere trafikken? Nej, det kan vi ikke. Og det er da ærgerligt, at man ikke vil turisterne det bedre,« siger Bo Larsen, der oplyser at havnen gentagne gange har gjort politiet opmærksom på trafikale problemer uden at få hjælp.

Københavns Politi havde før avisens deadline ingen kommentarer til kritikken.

(Se grafik over antallet af krydstogtturister i København siden 2005 nedenunder.)