Klumme: Tolkekaos vækker mindelser om Falck-sag

Klumme: Outsourcing af tolkning for politi og retsvæsen skaber ballade blandt danske tolke, som kæmper for deres velerhvervede rettigheder.

Peter Ladegaard og Frederik R. Petersen er stifterne af Easytranslate. Firmaet har for vundet en tolkningsordre hos Justitsministeriet for en halv milliard kr., men er i stærk modvind blandt danske tolke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Forleden blev der sat et foreløbigt punktum for skandalen, hvor Falck gennem en massiv kampagne miskrediterede og såede tvivl om Bios som leverandør og arbejdsplads. Bios havde vundet et offentligt udbud af ambulancekørsel i Region Syddanmark, og det truede Falcks forretning. I dag har Falck erkendt sin brøde og indgået forlig om at betale en erstatning på over 150 mio. kr., efter at Bios blev presset ud af markedet og gik konkurs.

Sagen minder om en parallel til en anden aktuel konflikt: Balladen om tolkefirmaet Easy Translate. I Falck-Bios-sagen var det liv og død (og Falckreddernes løn- og arbejdsforhold), der angiveligt var på spil, hvis Bios fik lov til at hugge sig ind på Falcks mangeårige monopol. I tolkesagen er det retssikkerheden (og tolkenes løn- og arbejdsforhold), der angiveligt er på spil, efter at det private firma Easy Translate har vundet en kæmpeordre på over en halv milliard kr. på tolkning for bl.a. politi og retssystem.

Varslede boykot

Startskuddet for Easy Translate lød 1. april i år, men allerede i december varslede tolke og translatører i Politiken boykot af Easy Translate. 400 tolke tilkendegav dengang gennem underskriftindsamlinger, at de ikke stod til rådighed for den ny ordning. Årsagen var ifølge tolkene, at retssikkerheden ville blive bragt i fare, eftersom tolkene ville blive dårligere aflønnet, og det betød, at de bedste tolke ville melde hus forbi.

Glemt var det, at Rigspolitiet længe havde ønsket sig en ny model til erstatning for den eksisterende ordning, hvor godkendte tolke stod på en liste, hvorfra myndigheder kunne bestille en tolk. Det betød f.eks., at en tolk kunne have en opgave i Lyngby om formiddagen og så blive sendt til Roskilde om eftermiddagen, fordi der ikke var nogen koordination. Ordningen blev da også jævnligt kritiseret for svingende kvalitet, manglende certificering og begrænset kontrol med tolkenes sprogkundskaber.

Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet havde derfor vurderet, at der kunne spares penge på en mere effektiv organisering af tolkearbejdet. Men det ser tolkene som et sikkert skridt mod lavere kvalitet. En af Easy Translates effektivitetsværktøjer er ellers, at firmaet lægger en plan for tolkenes dag, så der kan spares transport.

Mobilisering

Siden er mobiliseringen af tolkene taget til. Hundredvis har samlet sig i foreningen Tolkesamfundet med afsæt i Facebook-gruppen »Tolkeplatformen«, som nu er organiseret i en forening. De fleste medlemmer stod på Rigspolitiets gamle tolkeliste, og flere af dem svarer af princip nej til at tolke under EasyTranslate.

Motoren i tolkenes kampagne er en stribe artikler i medierne om kedelige situationer, hvor forsvarere, kørelærere og institutioner som Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen ikke kan få fat i en tolk, og bl.a. en georgisk butikstyv og tre sigtede i en stor sag om hæleri har måttet løslades fra deres varetægtsfængslinger.

EasyTranslate fremstår forslået og amatøragtig, og ingen ved selvfølgelig, hvor dygtige Klaus Riskærs søn Frederik R. Petersen og hans makker Peter Ladegaard er til at drive deres butik. Men hvis hundredvis af tolke nægter at tolke for firmaet, så er det sandelig svært.