JPMorgan indgår milliardforlig med Lehman Brothers

Foto: NEIL HALL. ARKIVFOTO.
Læs mere
Fold sammen

Finanshuset JPMorgan har indgået et forlig på 1,42 mia. dollar med den krakkede bank Lehman Brothers.

Det skriver Bloomberg News.

JPMorgan var anklaget for at misbruge sin status som Lehman Brothers primære långiver til at trække penge ud af og positionere sig foran andre kreditorer forud for Lehman Brothers' konkurs til 613 mia. dollar.

Ifølge Lehman Brothers' konkursbo løser forliget to ud af tre store anklagepunkter mod JPMorgan oven på Lehman Brothers' kollaps i september 2008.

Lehman Brothers forlangte ellers i alt 8,6 mia. dollar, men mener, at den hedengangne bank med forliget kan tilbagebetale kreditorer 1,5 mia. dollar.

I oktober afviste en domstol hovedparten af erstatningskravet. Forliget mandag blev indgået ved en føderal domstol i New York.

/ritzau/FINANS