Hvor lidt skal Facebook og de andre giganter betale i skat?

Facebook i Norge afleverede forleden sit 2017-regnskab. Det var ikke ligefrem opløftende læsning, hvis man ellers tager tallene alvorligt.

Foto: Ida Marie Odgaard. Erhvervsredaktør på Berlingske, Peter Suppli. Byline- og lederfoto.
Læs mere
Fold sammen

Regnskabet viste et underskud på 610.000 kr. – ud fra en anslået omsætning på omkring halvanden milliard kroner. Skattebetalingen lå på beskedne 720.000 kr.

Altså i princippet tal, som må være dybt skuffende for ledelsen i Facebook. Men så enkel er virkeligheden efter alt at dømme ikke. Det vender vi tilbage til, for eksemplet fortæller alt om de udfordringer, skattevæsener i Danmark og andre udviklede lande står med, når det gælder tech-giganternes evne til at drible i skattesystemerne.

Jeg kender ingen, der ønsker at betale mere i skat end højest nødvendigt.

Jeg kender heller ikke mange, som ikke har en mening om skat.

Herhjemme er Skat – altså skattevæsenet – blevet en skydeskive for kritik efter år med svigt, elendig styring og politisk ligegyldighed, som samlet har ført til, at skandalerne har stået i kø. For jeg behøver jo bare at nævne udbytteskattesagen. EFI-sagen. Inddrivelsessagen. Og jeg kunne blive ved. Så vi diskuterer skat i et væk, men glemmer ofte et af de vigtigste skatteemner overhovedet: Multinationale selskabers skattebetaling – eller mangel på samme.

For det bliver stadig tydeligere, at Danmarks og andre udviklede landes skattevæsener slet ikke kan matche de udfordringer, som multinationale erhvervskæmper giver, når selskaberne agerer på kryds og tværs af grænser.

Det har givet udfordringer i mange år, når de store internationale selskaber har handlet med sig selv på tværs af grænserne. Men det har trods alt generelt været til at håndtere, fordi der ofte var en fysisk varestrøm, som skattevæsenerne kunne forholde sig til.

I dag er varestrømmene meget andet. En ting er serviceydelser. En anden er værdien af strømmen af data, som i disse år som bekendt eksploderer og krydser grænser i et væk. Og så er der betalingen for brug af varemærker – f.eks. Facebook – som selvsagt har en stor værdi.

Lige nu er de – primært amerikanske – techgiganter, som Facebook, Google, Amazon og Apple, den helt store hovedpine for skattevæsener i hele verden. EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er gået i struben på bl.a. Apple og Amazon og har udstukket milliardkrav mod selskaberne – og mod Irland – som i en række år er blevet brugt af techgiganterne til at holde skatten helt nede.

Eksemplet med Facebooks skattebetaling i Norge vækker i disse dage vækker opstandelse hos vore naboer. Hvis det er rigtigt, at Facebook i Norge har omsat for omkring halvanden milliard kroner, men blot har betalt 720.000 kr., så illustrerer det, at de nuværende systemer ikke fungerer. Angiveligt – for vi kan endnu ikke fastslå det med sikkerhed – så betaler Facebook Norge royalty til Facebook i Irland og kan trække betalingen fra i skat. Derfor bliver skatte så lav i Norge og det kan ingen leve med.

Det hele handler om konkurrence. Fri og lige konkurrence. Hvis giganterne kan slippe afsted med stort set ikke at betale skat, mens små lokale aktører får store skatteregninger, så vil kun de store vinde. Og det kan ingen leve med. Så lad skat blive et af efterårets helt store diskussionsemner.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske