Grund- og byggepriser kan sætte alment byggeri i stå

Den såkaldte 25 pct.-regel har sikret de almene boligselskaber ret til at købe byggegrunde. Men med de nuværende grundpriser er det ikke givet, at de har også har råd til at købe, og så kan reglen være mere eller mindre betydningsløs.

De almene byggeselskaber er gået i gang med at bygge i den nye bydel i Nordhavn. Men det er en aktivitet, der hurtigt kan blive sat i stå af den høje pris på byggeretter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flickr

Mindst 25 pct. af de nybyggede boligområder i København skal bestå af billige, almene boliger. Det er den vision, som det efter flere års politisk tovtrækkeri er lykkedes at samle politisk konsensus omkring.

Men nu er visionen truet fra en helt anden kant: Som beskrevet i sidste uge er byggepriserne kommet meget højt op, og det samme er grundpriserne. Dermed er det tvivlsomt, om der overhovedet er penge til at bygge de mange almene boliger, for selv om de almene boligselskaber skal tilbydes grundene, skal de stadig betale markedsprisen for dem.

Medmindre nogen gør noget, kan de pågældende grunde altså i stedet blot komme til at ligge tomme hen, indtil bygge- og grundpriserne måtte falde igen.

Adm. direktør Hans Bo Hyldig fra FB Gruppen, der er ved at bebygge Grønttorvet i Valby, er en af de bygherrer, der ikke bare har lært at leve med 25 pct.-reglen, men også at være glad for den, selv om den indebærer, at han skal tilbyde en fjerdedel af arealet til almene selskaber.

Subsidiering nødvendig

Men med de nuværende prisniveauer har han svært ved at se, hvordan det skal lade sig gøre i praksis.

»Man kan godt bygge boliger i en fornuftig kvalitet til rimelige penge, hvis man bygger 25 pct. almene boliger i et projekt. Men med de aktuelle grundpriser bliver bundlinjen i projektet paradoksalt nok bedre, hvis man nøjes med at bygge de 75 pct. og altså slet ikke bygger alment. Dermed risikerer man faktisk at begrænse antallet af nye boliger, og det var vel næppe meningen fra politikernes side, da de vedtog 25 pct.-muligheden. Hvis man så alligevel bygger de 100 pct., så skal de 25 pct. subsidieres på en eller anden måde – enten af de øvrige beboere i de 75 pct. private boliger eller af andre,« siger Hans Bo Hyldig.

Byggechef Michael Nielsen-Elgaard fra KAB bekræfter, at der er opstået en problemstilling med grundpriserne, som ikke var der, da 25 pct.-reglen kom til verden under SSFR-regeringen.

»Vi har fra den almene side bevæget os fra en periode, hvor vi kunne bygge fuldstændigt frit og der ikke rigtigt var nogen privat aktivitet, hen over en periode, hvor vi mere eller mindre nødtvungent gik ind i nogle samarbejder med de private, og så over til den modsatte ende af skalaen, hvor det kun er privat byggeri, der kan lade sig gøre. Visse steder i de nye byudviklingsområder, f.eks. i Nordhavn, er vi nået helt derover. Det skyldes, at By & Havn kan kræve nogle byggeretspriser over for bygherrerne, som er så høje, at de private bygherrer ikke hidtil har været interesseret i at invitere de almene med,« siger byggechef Michael Nielsen-Elgaard.

Han understreger, at de almene selskaber er meget tilfredse med 25 pct.-reglen.

Tavs overborgmester

Berlingske Business Ejendomme ville gerne have spurgt overborgmester Frank Jensen, der er forkæmper for det almene byggeri, hvordan han forholder sig til dilemmaet. Kan man gøre noget ved det, eller må man bare accepteret, at de nye kvarterer indtil videre bliver udbygget uden almene boliger?

Det er dog tilsyneladende ikke et emne, overborgmesteren har ønsket at kommentere her under kommunalvalgkampen. En henvendelse til hans pressechef, Rikke Egelund, tirsdag i sidste uge, blandt andet med en udskrift af Michael Nielsen-Elgaards citat ovenfor, førte til, at kommunen kontaktede denne.

Derimod er Rikke Egelund ikke siden vendt tilbage til Berlingske Business Ejendomme.