Fransk oliegigant har godt kvartal

De lavere oliepriser ramte ikke den franske oliekoncern Total nær så hårdt i andet kvartal, som analytikerne havde frygtet.

Foto: TOBIAS SCHWARZ. De lavere oliepriser ramte ikke den franske oliekoncern Total nær så hårdt i andet kvartal, som analytikerne havde frygtet.
Læs mere
Fold sammen

Det ordinære resultat efter skat faldt med lige over 2 pct. til 3,09 mia. dollar, og lå dermed en god bid over analytikernes forventninger om et resultat på 2,67 mia. dollar, ifølge Bloomberg News.

Totals olieproduktion steg med 12 pct. til 2,3 mio. tønder olie om dagen.

Totals topchef Patrick Pouyanne siger i meddelelsen, at selskabet har fuldt fokus på at reducere omkostninger og generere positive pengestrømme, skriver Bloomberg News.