Erhvervsstyrelsen, som er fondsmyndighed for flertallet af Danmarks erhvervsdrivende fonde, har valgt at mørklægge en femten måneder gammel honorarsag mod bestyrelsen for Poul Due Jensens Fond.

Sagen startede i december 2011 som en undersøgelse af de honorarer, som fondsbestyrelsen med Grundfos’ topfigur, Niels Due Jensen, i spidsen, hæver. Undersøgelsen har imidlertid udviklet sig i en retning, som har fået Erhvervsstyrelsen til lukke for offentlighedens indsigt i sagen. Styrelsen, som er fondsmyndighed for Poul Due Jensens Fond, har gjort brug af en særlig paragraf i lov om offentlighed i forvaltningen. Paragraffen anvendes blandt andet i sager, hvor myndigheder er i færd med at opklare og forfølge lovovertrædelser.

Honorarsagen mod bestyrelsen i Poul Due Jensens Fond, som ejer 85 pct. af pumpekoncernen Grundfos, blev indledt i slutningen af 2011, hvor Erhvervsstyrelsen udbad sig oplysninger om fondsbestyrelsens honorarer. Styrelsen igangsatte honorarsagen, efter at Berlingske på baggrund af biografien »Arvtageren« havde skrevet, at fondens bestyrelsesformand Niels Due Jensen hævede over fem mio. kr. i forskellige honorarer.

De fem mio. kr. var sammensat af honorar fra Niels Due Jensens formandspost i Poul Due Jensens Fond, honorar fra hans post som menigt medlem af Grundfos-bestyrelsen samt et særligt arbejdsvederlag for hans indsats for pumpevirksomheden i det daglige. Erhvervsstyrelsen udbad sig oplysninger om vederlag, tidsforbrug og mødefrekvens tre år tilbage for Niels Due Jensen og de øvrige medlemmer af Grundfos’ ejerfond.

Berlingske har i lighed med andre medier søgt og fået aktindsigt i sagen hos Erhvervsstyrelsen og har dermed kunnet beskrive styrelsens udspil overfor bestyrelsesmedlemmerne i Poul Due Jensens Fond og fondsbestyrelsens svar til fondsmyndigheden, som kom i marts 2012. Her gav hvert enkelt af bestyrelsesmedlemmerne i fonden detaljerede oplysninger om deres honorarer, arbejdsindsats og tidsforbrug. Nu har Erhvervsstyrelsen lukket for yderligere aktindsigt.

Berlingske søgte før jul 2012 om aktindsigt i honorarsagen for at følge udviklingen, men i januar 2013 afviste Erhvervsstyrelsen at give indsigt i de i alt ni dokumenter, der er fremkommet siden april 2012. Ét dokument er et internt arbejdspapir, som ikke har været uden for huset, men styrelsen undtager yderligere otte dokumenter fra aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens paragraf 13, stk. 1, nr. 3. Erhvervsstyrelsen begrunder sit skriftlige afslag om aktindsigt med, at de otte dokumenter af hensyn til styrelsens »mulighed for at forebygge, opklare og forfølge eventuelle lovovertrædelser«.

Berlingske har forelagt Erhvervsstyrelsens svar for forskningschef og mediejurist ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen. Han oversætter styrelsens formulering således:

»Jeg konstaterer, at Erhvervsstyrelsen har henvist til paragraf 13, stk. 1 nr. 3 i lov om offentlighed i forvaltningen. Det er en bestemmelse, der kan bruges til at beskytte oplysninger i sager, der handler om lovovertrædelser,« siger han.

Erhvervsstyrelsen vil ikke oplyse yderligere om honorarsagen mod Grundfostoppen. Kontorchef Lars Bunch fra Erhvervsstyrelsen skriver følgende i en mail:

»Dokumenterne er undtaget i medfør af offentlighedslovens § 13, da vi finder, at en udlevering af de pågældende dokumenter vil skade Erhvervsstyrelsens mulighed for at udøve sin kontrolvirksomhed.«

Hverken Niels Due Jensen eller Grundfos’ kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted har reageret på Berlingskes henvendelser om en kommentar til den seneste udvikling i honorarsagen.