Chr. Hansen på vej med blodtrykssænkende ingrediens til yoghurt

I løbet af i år vil Chr. Hansen være på banen med en bakteriekultur, der tilsat yoghurt kan sænke blodtrykket. Virksomheden forhandler allerede med mulige partnere i mejeribranchen. Beriget yoghurt er den hastigst voksende fødevare på verdensmarkedet.

Snart vil forbrugere kunne købe yoghurt, der indeholder en bakterie, der sænker blodtrykket og forebygger forhøjet blodtryk. Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen er i de afsluttende faser af udviklingen af produktet Cardio-04 fra en bakteriestamme, der har blodtryksnedsættende virkning. Forventningen er, at produktet kan lanceres sammen med en partner i mejeribranchen i løbet af året.

»Vi tror, der er stort potentiale for produktet. Funktionel yoghurt, altså yoghurt med sundhedsfremmende effekt, er det fødevareområde, der vokser mest på verdensmarkedet. Vækstraterne er 10 procent årligt,« siger forskningschef i Chr. Hansen, Peter Olesen.

Han vil ikke kommentere, om forhandlingerne føres med et dansk eller et udenlandsk mejeriselskab.

Han kan derfor heller ikke sige, om produktet vil ramme de danske supermarkeders kølediske i år - eller om man vælger et udenlandsk marked først.

Ses som sundt

Det er helt bevidst, at Chr. Hansen satser på at udvikle ingredienser til mejeriprodukter.

»Mejeriprodukter er meget egnede til at bære funktionelle egenskaber. De bruges af mange og betragtes i forvejen som sunde,« siger forskningschefen.

I Mejeriforeningen ser man positivt på mejeriprodukter som funktionelle fødevarer.

»Vi betragter jo mælk i sig selv som en fødevare med en række sunde funktioner. Men det er da spændende, at standardproduktet kan kombineres med nye tiltag. En yoghurt der sænker blodtrykket er spændende, men produktet skal selvfølgelig mærkes tydeligt, så forbrugerne ved, hvad de spiser,« siger formand Bent Juul Sørensen.

Han spår en stor fremtid for funktionelle mejeriprodukter

»Jeg tror, at en almindelig familie i EU om føje år vil have en yoghurt til hvert medlem af familien, alt efter folks specifikke behov,« siger han.

Chr. Hansen forventer, at dette produkt kan blive banebrydende for flere lignende produkter fra virksomheden.

I fremtiden vil man kunne købe yoghurt, der kan sænke blodtrykket. Det vides endnu ikke, hvilket mejeriselskab der kommer til at sælge produktet. Arkivfoto: Kjersti Hjelmen

Funktionelle fødevarer

Der sælges i dag for ca. 450 mia. kr. funktionelle fødevarer på verdensplan. Det svarer til ca. 5 procent af det samlede marked for fødevarer.

Fødevarestyrelsen definerer funktionelle fødevarer som »mad, der er specielt udviklet til at have bestemte virkninger, der kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme«.

Nogle fødevarer har en naturlig funktionel egenskab (f.eks. kan havregryn sænke kolesterolindholdet i blodet), mens andre fødevarer ændres, så de bliver funktionelle (f.eks. tilsættes bakteriekulturer til syrnet mælk for at få en blodtrykssænkende virkning).

Der er en række eksempler på funktionelle fødevarer på det danske marked, f.eks. A38, brød med fiskeolie, margarine med kolesterolsænkende effekt, salt tilsat jod m.v.

De mest anvendte ingredienser i funktionelle fødevarer er: Probiotika (bakteriekulturer), kostfibre, fiskeolier, vitaminer, mineraler og fedterstattere.

Der er kommet nye EU-regler for ernæringsanprisning og sundhedsanprisning - dvs. regler for, hvad producenter må skrive, når de markedsfører funktionelle fødevarer. Ifølge reglerne må producenter kun sundhedsanprise produkter, hvis produktet i forvejen er sundt (dvs. har et lavt indhold af sukker, salt og fedt) - og hvis der er dokumentation for den positive virkning.

EU er i gang med at lave en fælles brutto-liste over produkter, der må anprises - og hvordan.