Bjarne Corydon om mulig coronafusk på Børsen: »En medievirksomhed skal kunne tage sin egen medicin«

Et tip fra en whistleblower har fået topchef på Dagbladet Børsen, Bjarne Corydon, til at bede Plesner om at undersøge mulig snyd med en del af de 12,9 millioner kroner, avisen i 2020 fik udbetalt i coronakompensation. Indtil sagen er grundigt belyst, mener han, at det er for tidligt at snakke om mulige konsekvenser.

Bjarne Corydon har siden indgangen til 2018 været ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Dagbladet Børsen. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Dagbladet Børsen kan have fået mere i coronastøtte af staten i 2020, end avisen var berettiget til.

Det mener i hvert fald en whistleblower, som søndag aften henvendte sig til avisens administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Bjarne Corydon, med oplysninger af en sådan karakter, at advokatfirmaet Plesner nu er blevet hyret til at foretage en ekstern undersøgelse af sagen.

Børsen ligger med 12,9 millioner i støttekroner i toppen af de medier, som i 2020 blev tildelt kompensation for tabte annonceindtægter i forhold til 2019.

Erhvervsmediet har selv valgt at offentliggøre undersøgelsen og skriver i en pressemeddelelse, at Bjarne Corydon »konkret har modtaget information fra whistlebloweren om eksistensen af en række konkrete e-mails, som er fremskaffet, og som ud fra ordlyden kunne tyde på, at det har været forsøgt at udskyde annonceaftaler i en periode«.

En øvelse, der kan have udløst flere støttekroner, end mediet ellers ville være berettiget til. Det skyldes, at man ved potentielt at udskyde indbetalinger kan have været i stand til at fremvise et fald i annonceindtægterne på mere end 50 procent i en længere periode end ellers og dermed udløst en højere støtteprocent.

Bjarne Corydon understreger, at man endnu ikke ved, om der er foregået noget forkert eller ej. Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad der er foregået i tiden mellem, at han fik henvendelsen fra whistlebloweren, og til Børsen valgte at kontakte Plesner.

»Der er en whistleblower, som rejser det her tvivlsspørgsmål, og jeg synes, det er mest rimeligt over for denne whistleblower blot at sige, at tvivlsspørgsmålet er rejst på en måde, hvor vi vælger at handle på det med en grundig undersøgelse,« siger Bjarne Corydon og fortsætter:

»Så vil jeg ikke beskrive de nærmere detaljer på en måde, der kan sætte nogen under pres. Jeg taler selvfølgelig meget hurtigt med min bestyrelsesformand, da jeg får henvendelsen, og vi drøfter selvfølgelig i Børsens topledelse, hvordan det her skal håndteres. Vi beslutter, at den bedste måde er at gå til Plesner.«

Det er første gang, han som topchef for Børsen oplever at blive kontaktet af en whistleblower. Sagen drejer sig potentielt om en »mindre del« af de 12,9 millioner kroner, Børsen har modtaget i støttekroner.

»Det er jo ikke sådan, man sidder og ønsker sig henvendelser fra en whistleblower, da de jo indikerer en risiko for problemer, der skal løses. Sådanne problemer ville man da hellere være foruden. Men jeg har det ganske udmærket med, at vi nu får det her undersøgt og selvfølgelig får rettet problemet, hvis der er et. Vi har ikke på noget tidspunkt ønsket at få en krone mere i støtte, end vi har ret til, hvilket har været det fuldstændig klare signal fra toppen af Børsen hele vejen igennem,« siger Bjarne Corydon.

For tidligt at snakke konsekvenser

Når han vælger at gå ud med oplysningerne, inden Plesner har afklaret, hvad der er op og ned i sagen, skyldes det blandt andet, at Børsen som erhvervsmedie lever af sin troværdighed og selv råber på åbenhed fra de virksomheder, mediet skriver om.

»Vi synes, det stemmer bedst med vores værdier og den måde, vi selv agerer på over for andre, at gå ud, som vi gør nu. En medievirksomhed skal kunne tage sin egen medicin. Det er et godt grundprincip. Og så skal det samtidig håndteres ledelsesmæssigt ordentligt og fair, så ingen udstilles, inden vi ved, om der er et problem. Det går grænsen så for åbenheden,« siger Bjarne Corydon.

Hvis det viser sig at være rigtigt. Hvis nogen rent faktisk aktivt har stået bag tiltag med det formål at holde sig under den omtalte 50-procentsgrænse og dermed spekuleret i at udløse ekstra støttekroner – har vedkommende så en fremtid på Børsen?

»Det er spekulativt og ikke rimeligt i forhold til vores medarbejdere at kaste sig ud i at fabulere om det. På det foreliggende grundlag ved vi endnu ikke, om der reelt er et problem. Jeg synes ikke, det vil være god ledelse at udkaste teorier om mulige konsekvenser i alle mulige scenarier. Nu får vi først undersøgt sagen grundigt og ordentligt,« siger Bjarne Corydon.

Børsen har udover Plesner kontaktet Slots- og Kulturstyrelsen, der står for udbetaling af coronastøtten, for at orientere dem og gøre opmærksom på, at Børsen står til rådighed for spørgsmål. Det gælder for alle myndigheder, forklarer Bjarne Corydon.

Slots- og Kulturstyrelsen oplyser til branchemediet Mediawatch, at man vil samarbejde med Plesner og assistere advokatfirmaet i det omfang, det bliver aktuelt.