Bankerne presser citronen

Selv om krisen har tvunget bankerne til at øge indtjeningen, samtidig med at de har sagt farvel til tusindvis af medarbejdere, er effektiviseringerne langtfra overstået endnu. I dag fyrer Danske Bank 250 medarbejdere.

Tidligere på måneden meddelte topchef Thomas Borgen, Danske Bank, at han vil spare en milliard kroner mere end hidtil annonceret. Det betyder højst sandsynligt, at der kommer flere fyringer, også efter de 250 afskedigelser, som banken skal igennem i dag. Foto: Thomas Lekfeldt
Læs mere
Fold sammen

Når der i dag bliver delt 250 fyresedler ud i Danske Bank, er det bare det seneste led i en fem år lang reduktion af medarbejderstaben. Samtidig med, at antallet af ansatte er reduceret med 15 procent, løber de tilbageværende medarbejdere hurtigere. I hvert fald er indtjeningen per omkostningskrone i samme periode øget med en tredjedel.

Og tendensen går igen for hele sektoren. Ifølge en opgørelse, som Berlingske Research har lavet, er indtjeningen per omkostningskrone øget markant siden 2008, mens antallet af medarbejdere er faldet støt.

Alene i de 16 største pengeinstitutter er antallet af medarbejdere faldet med 4.922 svarende til 33 procent, mens indtjeningen per omkostningskrone pænt er kravlet opad. Blandt de fem største er indtjeningen per omkostningskrone presset op til 1,36 i første halvår 2013 fra 1,10 i 2008.

Endnu mere markant er imidlertid den effektivisering, der er sket blandt de 11 banker, der udgør den næststørste gruppe. De har hævet indtjeningen per omkostningskrone til 1,09 i første halvår 2013 fra bare 0,71 i 2008.

Baggrunden er til dels, at sektoren levede godt frem til 2008. Der har med andre ord været en del, som kunne skæres væk, da finanskrisen satte ind, mener Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

»Finansbranchen har i årevis op til krisen været en branche med en vis grad af overflod end mange andre steder, men idet man er kommet under pres, er man blevet opmærksom på, at man er nødt til at styre den underliggende omkostningsstruktur,« siger han.

Derudover har den skrappere finansielle regulering tvunget bankerne til at skære ned og sætte mere kapital til side. Endelig ordner forbrugerne – dels af på eget initiativ, dels tilskyndet af bankerne – en større og større del af deres bankforretninger på egen hånd.

»Det er en tosidet udvikling. Bankerne er blevet tvunget til at tjene flere penge på grund af øgede kapitalkrav, og samtidig har forbrugeradfærden ændret sig. Folk går ikke så ofte i banken, som de gjorde tidligere, og dermed er der behov for færre ansatte,« siger Johnny Madsen, investeringschef i Dansk Formue- og Investeringspleje.

Krisen har med andre ord gjort bankerne mere effektive. Som allerede skitseret, er organisationerne blevet trimmet. Men det er ikke kun medarbejderantallet, der er skåret ned på. Særligt i de største pengeinstitutter er omkostningnerne blevet gennemgået med en tættekam de senere år.

Ikke overraskende er det de største banker, der har sagt farvel til flest medarbejdere. Siden 2008 er der således blevet 3.643 færre medarbejdere i Danske Bank, 961 færre i Nordea, mens Sydbank netto har sagt farvel til 392 medarbejdere.

Relativt set er der imidlertid også skåret kraftigt ned på medarbejderstaben i de mindre pengeinstitutter, som også har sparet en del omkostninger ved at konsolidere sig på kryds og tværs. Andre lader sig opkøbe, senest Diba Bank i Næstved, der ser ud til meget snart at blive en del af Sydbank.

Det kommer efter planen til at koste 40 stillinger, oplyste Sydbank i en selskabsmeddelelse i sidste uge. Og selv om effektiviseringerne gør ondt nu, er det en nødvendig øvelse, som sektoren skal igennem, hvis man vil undgå handlingslammede og lukningstruede pengeinstitutter, mener Lars Krull. 

»Man er gået til vaflerne på omkostningerne, og grundlæggende er det selvfølgelig utilfredsstillende, at det koster arbejdspladser på den korte bane. Men langsigtet er det at foretrække både for beskæftigelsen i finanssektoren, at man har den rigtige struktur, som giver de sikre job. Foretager de ikke de tilpasninger, får man en sektor, som ikke kan understøtte vækst og udvikling i det samfund, der omgiver den,« siger Lars Krull, som ikke mener, at nogen dele af sektoren vil gå fri.

»Der hvor man vil se effektiviseringer, det er dér, hvor man ikke har set det endnu,« siger han.

De allerstørste spareøvelser er altså overstået, mener både han og analytikerne, men det er ikke ensbetydende med, at bankerne er færdige med at trimme.

Tidligere på måneden meddelte topchef Thomas Borgen, Danske Bank, at han vil spare en milliard kroner mere end hidtil annonceret.

Det betyder højst sandsynligt, at der kommer flere fyringer også efter de 250 afskedigelser, som banken skal igennem i dag.

»Det er en proces, som man endnu ikke er færdig med i bankerne. Man vil løbende se en tilpasning, som man også ser i andre brancher. Udmeldingerne er, at omkostningerne skal holdes uforandrede, og man vil løbende gå alle forretningsområder igennem,« siger Bjørn Schwarz, aktieanalysechef i Sydbank.

Han bakkes op af Johnny Madsen.

»De har taget den helt store del af effektiviseringerne, men hvor meget, der skal skæres samlet set, afhænger selvfølgelig af, hvor meget udviklingen ændrer bankvæsenet. Jeg tror stadigvæk, at der er behov for, at man møder kunden face to face, også i fremtiden,« siger Johnny Madsen.