Pluto forbløffer forskere

Hvorfor er der ingen kratere på overfladen af den fjerne dværgplanet Pluto? Hvordan er imponerende høje bjerge af is dannet? Nu går jagten ind på svarene.

verdens første nærbillede af den iskolde dværgplanet Pluto: Frosne gasser, bjerge af is så høje som Rocky Mountains, kilometerdybe kløfter. Og ingen kratere. Nu går jagten ind på at finde svarene på Plutos forbløffende geologi. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

Verdens første nærbillede af den iskolde  og ca. 2.400 km brede dværgplanet Pluto åbenbarede sig onsdag aften. Og hvilket billede:

Kilometerdybe kløfter, vidtstrakte flade »stepper« og - ikke mindst - bjerge så høje som Rocky Mountains, formentlig dannet af vandis. Dertil lag af frosne gasser som metan, kvælstof og kulilte.

Men det mest forbløffende er fraværet af kratere på overfladen - i hvert fald på de billeder, der hidtil er offentliggjort.

»Det er meget overraskende,« siger lektor og geofysiker på Københavns Universitet, Henning Haack.

Han havde forventet at få et statisk, altså geologisk dødt  himmellegeme at se. Det vil i princippet sige nogenlunde som Månen, der er fyldt med kratere fra meteornedslag, der i mange tilfælde er flere milliarder år gamle.

Vores bedste billede af Pluto før og nu

Men overfladen af Pluto er ung og dynamisk. Hvilket vil sige, at terrænet må have fået sin nuværende form inden for de seneste 100 millioner år.

»Min umiddelbare tanke er, at det kan være som følge af et giant impact, altså et voldsomt nedslag, der har møbleret helt om på overfladen. Og som er sket for relativt nylig. Måske er det en af Plutos måner, der står bag,« forklarer Henning Haack, der er ekspert i meteoritter.

Han tilføjer, at et virkelig voldsomt nedslag også kan være ansvarlig for dannelsen af kløfter og »isbjerge« på overfladen i kraft af de forskydninger, der opstår i den forbindelse.

Men man kan heller ikke udelukke, at der kan være tale om en form for »kold« vulkanisme, selv om det fortsat er uklart, hvor energien til vulkanisme eller andre geologiske processer i givet fald skulle stamme fra.

Nærbilledet blev optaget tirsdag eftermiddag, da NASA-sonden New Horizons med næsten 50.000 km/t fløj forbi Pluto i en afstand af bare 12.500 kilometer. En passage, der foregik hele 4,8 milliarder kilometer ude i rummet og dermed over 30 gange længere fra Solen, end Jorden befinder sig fra solsystemets store kraftværk.

På besøg hos Kuiperbæltets konge

Men i de kommende uger og måneder vil rumsonden sende langt flere billeder og målinger fra Pluto og dens fem måner, herunder den store Charon, ned til Jorden. Og vel at mærke billeder i en væsentligt højere opløsning end de aktuelle, og i øvrigt stereoskopiske. Det vil sige med 3D-effekt.

Det vil sige, at vi måske vil kunne foretage en virtuel flyvetur ned gennem dværgplanetens dybe kløfter og op over dens massive og tre-fire kilometer høje isbjergkæder.

Imens bevæger New Horizons sig videre ud i det dystre og isholdige Kuiperbælte seks-syv milliarder kilometer borte. Om cirka fire år ventes den at nå frem til en omtrent 50 km stor is- og klippeklump derude - et eksempel på det oprindelige materiale, som hele solsystemet er dannet af.