Fredagsfrygtens onde cirkel

Der ser faktisk ud til at ske lidt flere ulykker på fredag den 13. Men de fremkaldes af frygten for, at ting skal gå galt.

Åh, nej. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man er bange for fredag den trettende, er det ikke uden grund. Hvis man ikke er bange, er det heller ikke uden grund. Frygten ser nemlig ud til at være den eneste risiko ved dagen, der ifølge moderne overtro er særligt uheldssvanger.

En finsk forsker har undersøgt uheldsstatistikkerne for at finde ud af, om der findes en fredag den trettende-effekt. Det gør der tilsyneladende - i hvert fald er der lidt flere trafikuheld på fredage, der falder på den 13. i måneden, end på andre fredage. For mænd er effekten forsvindende lille, og der er i forvejen tale om meget små tal. For kvinder er effekten højere. I alt anslås det at 38 procent af de trafikdræbte finske kvinder på en fredag den trettende døde på grund af dagens særlige effekt.  Forskeren bag undersøgelsen er dog ikke trafikstatistiker men psykiater, og hans konklusion er, at kvindernes egen overtro har ført til en nervøsitet, som har fremkaldt ulykkerne.

"Overtro kan gribe ind i menneskers opførsel på måder, der hæmmer deres psykiske og motoriske funktioner, især i situationer, der stiller høje krav til koncentrationen," skriver Simo Näyhä om sin undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift  American Journal of Psychiatry i 2002.

Læs  videnskabelig artikel:  Traffic Deaths and Superstition on Friday the 13th

At fredag den 13. skulle være særligt tynget af ulykkelige hændelser er en relativt ny, men meget smitsom overtro. Den er første gang registreret på skrift af en britisk journalist i 1869, men han bruger udtrykket om fredag den 13. som en særlig ulykkesdag uden yderligere forklaring, som om det var et velkendt  fænomen.

Her i landet kender Dansk Folkemindesamling først til overtro  om fredag den 13.  fra midten af det 20. århundrede, mens overtroen om tallet 13 er meget gammel. Der er flere mulige forklaringer på at det netop er tallet 13, der er uheldigt. De gamle babylonere indførte indimellem en 13. måned for at få deres månekalender til at følge årstiderne og solåret. Den ekstra måned kan være blevet opfattet af folket som mærkelig og dermed farlig.

Det anses for symboltungt, at der var 13 til bords ved den sidste nadver, hvor Jesus samlede sine 12 disciple. Men i det hele taget er dusinet et tiltalende tal, som er nemt at lave hovedregning med. Derfor kan den trettende ses som en combo-breaker, der ødelægger af en smuk symmetri.

I moderne global kultur fik overtroen om Fredag den 13. et gevaldigt boost med den amerikanske slasherfilm af samme navn fra 1980 - en succes der sidenhen er fulgt op med hele 10 blodige fortsættelser.

Fredag den 13. oktober 1989 blev de amerikanske børser ramt af et brat fald i aktiekurserne, udløst af rygterne om en aflyst handel for United Airlines-ejer UAL. Det var et mini-crash sammenlignet med den Sorte Mandag den 19. oktober 1987, da alverdens aktiekurser styrtdykkede i en bølge startende i Hongkong.

Men mini-dykket i 1989 affødte en særlig nysgerrighed omkring datoen, som måske havde haft en betydning på markedets reaktion på rygterne. Den teori er både før og siden fremsat, at børsmæglere ligesom kvindelige finske bilister kan komme til at crashe af ren og skær nervøsitet.

Myten afvises dog i en artikel i Quarterly Journal of Business and Economics fra universitetet i Lincoln, Nebraska. Statistikere har gransket børshandelen i et halvt århundrede for tegn på en Fredag den 13. effekt, men de finder ingen signifikant forskel. At andre forskere har fundet en lille  forskel  kan forklares med, at kurserne generelt ligger højere sidst på måneden, så alle fredage kan ikke antages at være ens på børsen.

Interessen for fredag den 13. har også ført til udregninger af, at der er større sandsynlighed for, at den 13. falder på en fredag end på andre dage. På grund af den gregorianske kalenders system med skudår, er der visse sekvenser af datoer og ugedage,  som optræder hyppigere end andre. Og derfor vil den 13. i en hvilken som helst måned falde 688 gange på en fredag i løbet af 400 år,  mens den falder 687 gange på onsdag eller søndag, 685 gange på mandag eller tirsdag og kun 684 gange på en lørdag.

Der vil altid være mindst én fredag den 13. på et år, men der kan højst være tre, som der er i år. Vi allerede overlevet fredag den 13. januar, og hvis resten af denne dag forløber uden uheld, kan vi se frem til endnu en fredag den 13. i juli.