EU skruer bissen på efter overvågningsskandale

Justitskommissær kræver »klare, tilfredsstillende svar« efter nye afsløringer af, at USAs efterretningstjeneste har fået lagt »bagdøre« ind i den kryptering, der bruges på nettet.

Nye afsløringer viser, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har brudt den kryptering, som bl.a. bankerne bruger ved overførsel af penge, og som også skal sikre mod snushaner, når man læser sin post over nettet. Arkivfoto: Julian Stratenschulte, EPA/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: JULIAN STRATENSCHULTE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU skruer bissen på over for USA efter nye afsløringer i den amerikanske overvågningsskandale, og nu optrappes arbejdet med at forbedre netsikkerheden mod snushaner.

EUs justitskommissær, svenskeren Cecilia Malmström, har udbedt sig »klare, tilfredsstillende svar« fra USA efter stadig flere afsløringer af, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA både har skaffet sig nærmest direkte adgang til de store datalagre hos giganter som Microsoft, Yahoo, Google, Apple og Facebook og tilsyneladende også har brudt de krypteringskoder, som skal sikre, at ingen kan snage med, når man f.eks. gennemfører såkaldt sikre transaktioner med sin bank over internetforbindelsen.

De kikker med ved pengeoverførsler

Den brasilianske TV-station Globo afslørede sidste weekend, at Google, den brasilianske oliegigant Petrobras, det franske udenrigsministerium og det internationale pengeoverførselsnet SWIFT har været mål for NSAs aktiviteter. EU og USA aftalte i 2010, at der som led i terrorbekæmpelse kan gives adgang til SWIFT-bankdata, som bruges af 10.000 banker og finansielle institutioner.

Cecilia Malmström har meddelt den amerikanske justitsminister, at hun har »stærke bekymringer over den angivelige NSA-aflytning«, og nu har hun krævet uddybende svar.

Allerede da den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af den omfattende overvågning kom frem, advarede EU i juli USA om, at to særlige dataudvekslingsaftaler var i fare, fordi USA ikke bryder loven.

»Vi oplever en delikat situation i vort forhold til USA,« skrev Cecilia Malmström i juli til den ansvarlige, amerikanske minister.

Hemmelige bagdøre

NSA har sammen med den britiske efterretningstjeneste, GCHQ, arbejdet sammen om at få installeret hemmelige bagdøre i krypteringssoftware. Dermed har de sikret sig altid at kunne smutte ind ad bagdøren og alligevel læse alle dokumenter og al kommunikation, selv om den er krypteret. Ifølge dagbladet The Guardian har NSA brugt 250 millioner dollars på at sikre sig »indflydelse« på krypteringssoftware, så de uden hindringer f.eks. kan få adgang til folks post på Hotmail, Google, Yahoo og Facebook, som netop beskyttes af krypterede forbindelser (det kan aflæses i adresselinien, hvor der står »https://« foran adressen mod det normale »http://«).

»Det betyder grundlæggende, at NSA kan afkryptere det meste af Internettet,« konkluderer Bruce Schneier, som er en af verdens topkryptografer.

Den frivillige gruppe, som er ansvarlig for de fundamentale teknologier på nettet, Internet Engineering Task Force, vil nu sætte tempoet i vejret for at styrke den grundlæggende kryptering af nettrafikken.

»De er nødt til at svare på de nye trusler,« siger Jari Arkko fra Ericsson, som er chef for gruppen.

NSA har forsvaret sig med, at man er nødt til at kunne overvåge de kommunikationskanaler, som »terrorister, cyberkriminelle, menneskehandlere og andre« bruger.

Giganter vil offentliggøre anmodninger

Google, Facebook, Yahoo og Microsoft har skriftligt bedt om lov til at kunne offentliggøre, hvad de er blevet bedt af myndighederne om at udlevere gennem tiden. Amerikansk lovgivning forbyder, at de kan gøre det uden tilladelse, og Google, Facebook og Yahoo har anlagt sag for at kunne lægge oplysningerne frem.

Yahoo har i år fået 29.000 anmodninger fra myndighederne, heraf omkring halvdelen - 12.444 - fra USA, fremgår det af en rapport fra Yahoo.

Den brasilianske præsident, Dilma Rousseff, har efter de nye afsløringer fremskyndet ny lovgivning, som kræver, at Google, Facebook og andre netselskaber tvinges til at gemme alle data inden for Brasiliens grænser og dermed være omfattet af brasilianske regler om beskyttelse af privatlivets fred.

I dag lagres data hos internetgiganterne på tværs af landegrænserne i store datacentre. Facebook har f.eks. store datacentre i USA og har netop åbnet i Sverige. Mange virksomheder kræver derfor i kontrakterne, at alle data skal ligge f.eks. inden for EU for at sikre sig mod, at en amerikansk dommer pludselig giver lov til at udlevere data.