AOL køber Huffington Post

Den tidligere så store amerikanske internetudbyder, AOL, køber nu det banebrydende blogmedie Huffington Post.

Arianna Huffington Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL ACKER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske internetudbyder AOL, der i gamle dage var kendt som America Online, har nu igen haft checkhæftet fremme og har stukket 315 mio. dollars ud for internetmediet Huffington Post.

Internetavisen er kendt for at være et skønt sammensurium af alverdens indhold - både reelle journalistiske artikler, kommentarer, brugerskabt indhold og blogs, og sitet har især været kendt for at være banebrydende inden for online-journalistik.

Blandt andet har Huffington Post slagtet stort set alle tidligere tiders hellige online-køer og gladeligt linket ud af eget site, hvorved læserne - og dermed annoncevisningerne - blev sendt i armene på konkurrenterne. Men folk er vendt troligt tilbage alligevel, og sitet er vokset støt gennem årene.

AOL har under CEO Tim Armstrongs ledelse udviklet sig mere og mere til et være en medievirksomhed, der udvikler digitalt medieindhold. AOL ejer i forvejen både sitet Engadget og den anerkendte blog, Techcrunch - og mange, mange andre.

Chefen for Huffington Post, den græsk-fødte Arianna Huffington, som grundlage selskabet i 2005, fortsætter som chefredaktør, dog i AOL-regi. Huffington har siden avisens stiftelse været kendt som en yderst karismatisk, men også meget spøjs personlighed i amerikansk journalistik - og har blandt andet slået på tromme for, at arbejde lidt mindre og sove noget mere om natten.