En fisk kaldet Mardy

I flere år trænede de sammen hver eneste dag og drømte om engang at mødes i en Grand Slam-turnering. I morgen bliver drømmene virkelighed for vennerne Andy Roddick og Mardy Fish.

Det var en glad Mardy Fish, som spillede sig i kvartfinalen mod sin gode ven.<br>Foto: Torsten Blackwood/AFP Fold sammen
Læs mere

Da Mardy Fish var på vej til sin pressekonference og som en glad og tilfreds mand, hørte han et brøl.

Amerikaneren glædede sig til at fortælle verdenspressen om, hvordan han for første gang i sit liv havde spilet sig i kvartfinalerne i en Grand Slam turnering, da tilskuernes jubel på en nærliggende bane fortalte ham, at dette i den grad ville blive en dag han sent vil glemme.

Larmen skyldtes nemlig, at hans bedste ven siden teenageårene Andy Roddick også havde vundet sin søndagskamp i Melbourne, hvorfor der den kommende nat er lagt op til et møde blandt venner, når Fish og Roddick står ansigt til ansigt med en semifinaleplads på spil.

Som alle andre store turneringer er Australian Open fyldt med gode historier, der bliver fortalt igen og igen. Dette vil helt givet blive en af dem, der vil blive hevet frem ved passende lejlighed i årene, der kommer.

Fish, der er nummer 42 på ranglisten, og den noget mere kendte Roddick voksede op sammen i Florida. På High School delte de værelse, hvilket var meget passende, da begge var vilde med tennis.

»I to-tre år trænede vi sammen hver eneste dag,« som 25-årige Fish sagde i går. »Vi drømte og snakkede meget om, hvordan vi engang ville mødes i en betydningsfuld kamp i en af de fire store turneringer. Måske endda finalen, men en kvartfinale kan nu også bruges. Det bliver en meget speciel oplevelse.«

De har mødt hinanden før, men aldrig i en Grand Slam. I fem indbyrdes opgør har Roddick, der er seedet seks i Australien, overtaget 4-1, og det er da også denne amerikaner, der må betegens som forhåndfavoritten i vennernes kamp.

Det kunne dog på ingen måde ødelægge dagen for den undertippede, der ikke har plads i de seededes rækker: »Vi vil altid være venner, uanset hvordan det går i en tenniskamp. Jeg brænder lige så meget for at vinde, som han gør, og det ved vi begge to, men bagefter er vi venner igen.«

Fish har oplevet nogle fantastiske dage i den australske varme. Skal man se helt nøgternt på det, var han allerede dømt ude efter første runde, men på dagen havde han det som fisken i vandet mod den fjerdeseedede Ivan Ljubicic, som til alles overraskelse blev sendt ud i mørket.

To gange tidligere har Fish nået tredje runde i en Grand Slam. For fire år siden i Melbourne og senere samme år i Wimbledon, men begge gange sluttede festen her, hvorfor det var med nogen spænding han i går stillede op mod David Ferrer, som han havde tabt til i deres to seneste møder.

Senest i en af opvarmningsturneringerne i Auckland, men da det virkelig gjaldt på Margaret Court Arena, lagde en topmotiveret Fish ud i blændende stil.

Han vandt første sæt 6-1 og selvom resten af kampen blev en meget tæt affære, var han hele tiden det afgørende lille stykke foran modstanderen.

»Han var meget svær at spille imod,« sagde Fish bagefter. »Vi har haft mange barske kampe mod hinanden, men ingen af dem kommer i nærheden af denne.«Hvor mange sæt tror du, at du har spillet mod Andy. Alt medregnet, blev han spurgt?

»Det er et godt spørgsmål. Det har jeg ingen anelse om, men det er mange og hver eneste gang kæmpede vi om. Ingen tvivl om at vi er venner, men når vi spiller, er vi mere som brødre, hvor vi begge slås vanvittigt for at vinde.«Hvad er forskellen på dig og Andy?

»Han er mere vant til disse kampe, hvor der står meget på spil, men som spillere er vi ret forskellige, selvom vi begge lever højt på vores serv. Han foretrækker at blive stående på linien, mens jeg vil frem til nettet. Derfor bliver det en underholdende og sjov kamp. Min baghånd er mit bedste våben og hans forhånd er hans bedste. Selvom jeg har tabt de fleste af vores indbyrdes opgør, har det været tætte kampe 7-6 i afgørende sæt eller deromkring.«Bliver det din største kamp?

»Det bliver meget specielt, men hvis du spørger mig, hvad der størst: Min OL-sølvmedalje eller en kvartfinale i Australien Open, tager jeg medaljen, men stort er det, ligesom det er at spille Davis Cup for mit land.«